Annonce
Billund

Grindsted skal igen op mod et stjernemandskab: Møder Skjern i pokalturneringen

For lidt mere end et år siden var det landsholdsstjernen Henrik Møllgaard, der tacklede Emil Larsen og de øvrige Grindsted-spillere, da Aalborg Håndbold var på besøg i Magion til en pokalkamp. I denne sæson får Grindsted endnu en gang besøg af et stjernemandskab, da holdet har trukket Skjern Håndbold. Arkivfoto: Alex Hermann.
For tredje gang på fire år skal Grindsted GIF's håndboldherrer møde et af landets stærkeste hold i pokalturneringen. Denne gang er det Skjern Håndbold, der kommer på besøg i Grindsted til en knald-eller-fald-kamp.

Grindsted: Det er håndboldspillere fra den allerøverste hylde, som kommer på besøg, når Grindsted GIF inden sommerferien skal spille næste runde i pokalturneringen. En af dansk håndbolds helt store klubber, Skjern Håndbold, kom op af hatten, da der tirsdag blev trukket lod.

Det er en lodtrækning, der både vækker både glæde og bekymring i Grindsted-lejren.

- Hvis det er fordi, vi gerne vil videre, så er det noget skidt. Men uanset hvem vi havde trukket, så havde det været noget rigtigt bøvl, siger Grindsted-træner Flemming Pedersen.

Seedningen betød, at Grindsted under alle omstændigheder ville trække et hold fra landets øverste række. Af de hold, der var i hatten, var Skjern både det sportsligt stærkeste og det mest navnkundige mandskab, der kunne trækkes.

- Det er et kendt ligahold, og så er det nogenlunde lokalt. Nu håber jeg bare, at vi kan trække kampen så langt, at der kan komme mennesker i hallen. Jeg tror, at mange Grindsted-borgere har sympati for Skjern, fordi det i mange år har været det ligahold, der var tættest på, siger Flemming Pedersen.

Annonce

Håber på tilskuere

Mens Grindsted blot har to turneringskampe tilbage i 1. division, har Skjern mindst seks af slagsen. Hvis de forløber som håbet, venter endvidere de afgørende kampe om medaljer. Det er derfor endnu uvist, hvornår pokalkampen bliver spillet – den skal blot være afviklet senest den 30. juni.


Nu håber jeg bare, at vi kan trække kampen så langt, at der kan komme mennesker i hallen. Jeg tror, at mange Grindsted-borgere har sympati for Skjern, fordi det i mange år har været det ligahold, der var tættest på.

Flemming Pedersen, træner, Grindsted GIF


Står det til Grindsted-lejren, vil man gerne skubbe opgøret så langt som muligt, hvis det kan betyde, at der kan komme tilskuere til opgøret.

- Det er helt afhængig af, hvad Skjern gerne vil. De skal spille slutspil, så jeg må tage fat i dem og høre, hvor langt de kan gå med til at skubbe den. Det er sådan en kamp, vi gerne vil vise til hele kommunen, hvis vi kan få lov til det, siger Flemming Pedersen.

Annonce

Har to gange mødt de regerende mestre

Det er ikke første gang, at det har krævet et hold fra allerøverste hylde, før Grindsted var sendt ud af pokalturneringen. To gange i løbet af de seneste fire år har de regerende mestre nemlig lagt vejen forbi. Sidste år var det Aalborg Håndbold, der med landsholdsspillere på stribe sendte Grindsted ud af turneringen, mens det for fire år siden var BSV (Bjerringbro/Silkeborg/Voel), der måtte slås for sejren mod det daværende jyllandsseriehold fra Grindsted.

Selvom Skjern ikke er på helt samme niveau som de regerende mestre, er det et hold fra den absolutte elite.

- Jeg kan godt få øje på et par spillere, som bliver noget bøvl at have med at gøre. Sådan en norsk venstrehånd bliver altså ubehagelig, siger Flemming Pedersen med henvisning til den norske landsholdsstjerne Eivind Tangen, der har adskillige VM- og EM-medaljer liggende i skabet.

Grindsted GIF spiller på lørdag sæsonens sidste hjemmekamp i 1. division, når Skovbakken IK fra Århus kommer på besøg i Lynghallen. Her må ikke komme tilskuere, men opgøret streames på GGIF Håndbolds Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce