Annonce
Billund

Grindsted-sygeplejerske om at blive tvunget til at flytte arbejdsplads: Vi er chokerede og stille

De er vant til byggerod på sygehuset i Grindsted. Seneste i forbindelse med, at friklinikken fra Give flyttede ind med 100 medarbejdere. Portør Jørn Jensen fungerede som guide. Han kalder forslaget om at fjerne 24 sengepladser for "meget træls". Arkivfoto: Martin Ravn
Sygeplejesker på det medicinske sengeafsnit i Grindsted lyttede chokeret til forslaget om, at deres arbejdsplads skal flyttes til Esbjerg.

Gridnsted: Fredag klokken 9 var medarbejderne på det medicinske sengeafsnit i Grindsted indkaldt til orienteringsmøde med SVS-direktør Per Busk. De tog chokerede mod forslaget om at flytte deres afdeling til Esbjerg.

- Det havde vi overhovedet ikke set komme. Vi er chokerede, og folk var stille på mødet, fortæller Gitte Stenbæk, der er tillidsrepræsentant for afdelingens 35 sygeplejersker.

Selvom alle får tilbud om at flytte med til Esbjerg, og Gitte Stenbæk håber, at de vil gøre det, ved hun, at nogle får praktiske problemer med at få afstand og børnepasning til at hænge sammen.

- Men det er en fordel, at vi flyttes samlet. Så kan vi tage vores gode arbejdsmiljø og vores kultur med til Esbjerg.

Medarbejderne samles til personalemøde på mandag, hvor alle kan komme med deres spørgsmål og frustrationer. Herefter samles de igen for at udfærdige et høringssvar til regionens sundhedsudvalg.

Selvom Gitte Stenbæk og hendes kolleger er kede af det, er hun ikke sikker på, at ideen om at flytte afdelingen er decideret dårlig.

- Nu skal det lige bundfælde sig. De lægger vægt på patientsikkerhed og vagtberedskab, og i det lys giver det god mening. Men vi er kede af det. Det er et fantastisk sygehus, vi har i Grindsted, siger hun.

Annonce

Rigtig træls

Også i serviceafdelingen, der blandt andet tæller portørerne, bredte nyheden sig fredag som en chokbølge.

- Det er en rigtig træls situation. Jeg synes, det er ærgerligt, for i dag fungerer vi rigtig godt sammen med sygehuset i Esbjerg. Især for vores område er det trist, for det her er et eksempel på, at man saver endnu en skive af salamien, siger Jørn Jensen, tillidsmand for portørerne.

Hans egen afdeling bliver ikke direkte berørt i form af fyringer, og han håber, at sygehuset nu kan skrue op andre steder.

- Vi har jo fortsat de planlagte knæ-,hofte- og brokoperationer, og dem håber jeg, vi kan få flere af, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce