Annonce
Sport

Grindsted vandt igen - nu venter topkampene

Daniel Jørgensen scorede 10 gange, da Grindsted GIF i weekenden besejrede Fredericia HK med 27-25. I de kommende fire kampe skal Grindsted måle sig med de øvrige tophold. Arkivfoto: Martin Ravn
I de næste fire kampe skal Grindsted GIF spille mod de fire hold, der ligger på de efterfølgende fire pladser i tabellen. Det er her, det reelt bliver afgjort, om Grindsted i næste sæson skal spille i 1. eller 2. division.

Grindsted: Sejrsstimen fortsætter, og Grindsted GIF ligner fortsat et hold, der i næste sæson skal spille i 1. division. Søndag eftermiddag gik det ud over ligareserverne fra Fredericia Håndboldklub, der blev sendt hjem med et nederlag på 27-25.

Når modstanderen er et andethold til et ligahold, er det altid spændende at se nærmere på holdkortet. Ligaen står stille i januar, mens der er europamesterskaber, og i den periode har Fredericias andethold i 2. division haft forstærkninger af flere spillere med ligaerfaring - blandt Kristian Stoklund, der har vist sig som en af de bærende kræfter på klubbens ligahold.

Han var dog ikke med i Grindsted, og i det hele taget var modstanderen ikke så stærk, som man kunne have frygtet. Kampen kunne da også have været afgjort, før den overhovedet var begyndt, for allerede efter fem minutters spil var stillingen 5-0 til Grindsted.

Annonce

Grindsteds målscorere

Daniel Jørgensen - 10 mål.

Hjalmar Andersen - 5 mål.

Frederik Nielsen - 4 mål.

Thomas Theilgaard - 3 mål.

Bjarke Nybo - 1 mål.

Rolf Ravn - 1 mål.

Jacob Pedersen - 1 mål.

Nicklas Bjørn - 1 mål.

Ørkenvandring

Det kunne derfor ligne den totale afklapsning af Fredericia, men gæsterne kom tilbage i kampen. De fik reduceret med et par mål, og den resterende del af 1. halvleg blev derfor lidt en ørkenvandring. Grindsted-forsvaret stod godt og solidt, men det lykkedes ikke at få produceret så mange kontrachancer, som man kunne have ønsket sig.

Føringen på fem mål holdt dog i den første halve time, og da holdene gik til pause, var stillingen 14-9 til Grindsted.

Topkampe i vente

Kampens sidste halvdel blev noget rodet og præget af en masse fejl og lidt for mange udvisninger. Rytmen blev derfor brudt, og det lykkedes aldrig for alvor Grindsted at få flow i kampen. Selvom sejren kun blev på to mål, var gæsterne aldrig for alvor tæt på at få point.

I Grindsteds kommende fire kampe venter de fire hold, der ligger lige efter GGIF i tabellen. Det er derfor disse fire kampe, der reelt vil afgøre, om Grindsted i næste sæson skal spille i 1. eller 2. division.

Næste hjemmekamp er lørdag den 22. februar klokken 16, hvor ligareserverne fra GOG kommer besøg i Lynghallen.

Redaktionen bringer dette kampreferat i samarbejde med GGIF Håndbold, som selv har skrevet referatet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
SønderjyskE Fodbold For abonnenter

Tilbage efter 466 dage i kulden: - Jeg kommer fra en fattig familie, så jeg ved, at jeg skal arbejde hårdt

Annonce