Annonce
Billund

Grindstedforurening: Beklagelsen fra regionsdirektører klinger hult

Her er en af de maskiner, der bliver brugt til at lede efter forurening i Grindsted. Den kan skubbe en sonde ned i jorden. Maskinen presser sonden og en tynd stålstang ned i jorden. Når det er gjort, så sættes en ny stålstang i maskinen, og den skubber så sonden længere ned endnu. Sådan fortsætter det, indtil maskinen ikke kan presse stålstængerne længere ned, helst ned til cirka 20 meters dybde. Arkivfoto: Grindstedforurening.dk

Læserbrev: Er Grindsted en af Danmarks mest forurenede byer?

Det var blandt andet et af spørgsmålene ved borgermødet 30 september vedrørende Grindstedforureningerne. Det var desværre ikke muligt at få et klart svar på det.

Til mødet fremkom koncerndirektør Jørgen Bjelskou fra Region Syddanmark med en beklagelse, fordi han sammen med koncerndirektør Kurt Espersen ikke havde fremlagt henvendelsen fra de to forskere om en kraftig opfordring til flere undersøgelser til forretningsudvalget.

Annonce
Jill Isabel Flores í Toftum er byrådskandidat for socialdemokratiet i Billund. PR-foto

Men er beklagelsen god nok?

For mindre end 14 dage siden gik koncerndirektør Kurt Espersen ud og forsvarede, at henvendelsen ikke var blevet præsenteret for forretningsudvalget, som var det, der skulle beslutte, om en mere dybdegående sundhedsundersøgelse skulle fortages i Grindsted. Han mente at signalet var så tydeligt fra de andre forskere, som dog havde andre fagområder, at han som koncerndirektør åbenbart havde fuld mandat til at sløjfe demokratiets spilleregler og dermed skjule brevet fra de to forskere for forretningsudvalget, der i sin tid var det, der inviterede de to forskere med i arbejdsgruppen.

Det var på trods af, at de i referat fra forskermødet 11. juni 2020 havde skrevet, at regionen havde forpligtet sig til at indhente reaktioner og var meget interesseret i at lytte for at få andre perspektiver og analyser fra mødedeltagernes forskellige forskningsvinkler, inden forretningsudvalget skulle drøfte og beslutte, hvorvidt der var anledning til at afslutte fase 1, og om man eventuelt skulle gå videre med mindre undersøgelser.

Samtidig klinger beklagelsen hult, når man lige efter ikke er bleg for at give et uærligt svar til en borger, der spørger, om Parkinsons er nævnt i henvendelsen fra de to forskere. Svaret var nej, og der er på trods af, at sygdommen Parkinsons bliver nævnt flere gange i det tre sider lange brev fra de to forskere. Blandt andet skriver de, at forekomsten af Parkinsons sygdom synes øget i området, og dette kan ses som en advarsel, da både ALS og Parkinsons har en cellulær opbygning, der minder om hinanden. Både ALS og Parkinsons er desuden vedvarende blevet kædet sammen med miljømæssige påvirkninger. Den sideløbende øgede forekomst af begge sygdomme i samme område er en kilde til bekymring.

Selvom regionen har modtaget brevet fra de to forskere tilbage i juni 2020, hvor de begge argumenterer for yderligere undersøgelser, men også skriver, at de ikke er enige i de andres beslutninger, og de gerne vil have, at referatet afspejler dette, så har Martin Hønge Olsen, som foretog referatet, skrevet, at forskergruppen ikke fandt grundlag for at igangsætte flere undersøgelser. Desuden skriver han, at der ikke fremkom andre tilkendegivelser om et grundlag for at igangsætte eventuelle yderligere undersøgelser eller projekter af sundheden i Grindsted.

Regionen bad to af Danmarks førende forskere fra Københavns Universitet om deres ekspertise. Da det modtog et sagligt og fyldestgørende svar med mange argumentationer og rådføring med en anden ekspert, der har lavet lignende undersøgelser, og som var enig med, at måden, forekomsten af ALS og Parkinsons var undersøgt på, ikke var tilstrækkelig, så valgte det at ignorere henvendelsen og glemme alt om de forpligtelser, der ellers var aftalt.

I dag svarer de to forskere ikke længere på Region Syddanmarks henvendelser, og det kan vi så undre os over, hvordan det kan være.

Min tillid til Region Syddanmark er udfordret, og jeg har derfor bedt om aktindsigt i forløbet.

Hvis jeg bliver valgt ind i Byrådet 16. november vil jeg arbejde for større fokus på forureningerne i Grindsted by og fremrykkelse af oprydning.

Han mente at signalet var så tydeligt fra de andre forskere, som dog havde andre fagområder, at han som koncerndirektør åbenbart havde fuld mandat til at sløjfe demokratiets spilleregler og dermed skjule brevet fra de to forskere.

Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle, svarer under overskriften "Regionen vil kun borgerne det bedste":

I de seneste par uger har et brev fra to forskere, som var del af forskergruppen omkring
sundhedsundersøgelsen i Grindsted, givet anledning til både utryghed og spørgsmål hos
borgere i byen. Det er ikke unormalt, at der er forskellige opfattelser, når man samler en
stor gruppe forskere i samme rum, men jeg forstår godt, at brevet og skriverierne i
medierne har givet anledning til usikkerhed – og det kan jeg kun beklage.

Kandidat til byrådet i Billund Jill Isabel Flores í Toftum sætter i et læserbrev i dagens avis
spørgsmålstegn ved, om min beklagelse har været god nok. Jeg mener, at min og
administrationens beklagelse har været klar og tydelig: Brevet fra de to forskere burde
være blevet forelagt Forretningsudvalget. Og det ved jeg også, at de embedsfolk, der
deltog ved borgermødet i Grindsted sidste uge, gentog personligt.

Lad mig opridse sagen kort: Efter et videomøde 11. juni 2020 sender to af de 17 forskere,
der sidder i forskergruppen omkring sundhedsundersøgelsen i Grindsted,
21. juni 2020 et brev til Region Syddanmark. I brevet skriver de, at de er uenige i den
øvrige del af forskergruppens konklusion på mødet. De to forskere mener, at
sundhedsundersøgelsens resultat giver anledning til flere undersøgelser, og de ønsker, at
deres uenighed bliver tilføjet referatet fra mødet. Regionen svarer dem den 30. juni 2020,
hvor regionen også svarer på forskernes fire kritikpunkter. Regionen tilkendegiver også, at
referatet som ønsket vil blive rettet til. Der udsendes et revideret referat til forskergruppen
14. august 2020.

Administrationen i Region Syddanmark samler efterfølgende alle input og tilkendegivelser
fra politikere, deltagere på borgermødet med præsentationen af undersøgelsen den 13.
maj 2020 og input over sommeren 2020 om sundhedsundersøgelsens resultater i en
samlet redegørelse. Redegørelsen præsenteres for Forretningsudvalget på deres møde
den 16. september 2020. Politikerne beslutter derudfra ikke at gå videre med yderligere
undersøgelser i Grindsted. De to forskeres vurdering indgik i den samlede vurdering, men
var ikke eksplicit beskrevet i sagen.

Sundhedsundersøgelsens delresultater viser en række delområder og enkeltsygdomme,
hvor der er forhøjet eller reduceret forekomst af sygdom i Grindsted eller dele af
Grindsted. Ingen af disse er nævnt specifikt i den samlede redegørelse til
Forretningsudvalget. Men set i bakspejlet og med den fokus, der var fra starten på ALS, så
burde de to forskeres brev have været forelagt Forretningsudvalget. Også fordi den
opståede usikkerhed omkring brevet nu har skabt fornyet tvivl og utryghed blandt dele af
borgerne i Grindsted.

Jeg vil gerne understrege, at regionens eneste interesse igennem hele forløbet har været
at få sagen godt belyst til gavn for alle borgerne i Grindsted. Åbenhed og dialog har været
en stor del af processen omkring sundhedsundersøgelsen. Derfor valgte vi også at
offentliggøre brevet fra de to forskere samt det reviderede referat og svar fra de forskere,
som kritikken var rettet imod på grindstedforurening.dk forud for borgermødet i Grindsted
sidste uge. Det gjorde vi, så alle deltagere havde mulighed for at læse det – og vores svar
på mødet tog så udgangspunkt i sundhedsundersøgelsens resultater og vores fagfolks
viden om selve forureningen.

Regionens medvirkende på borgermødet har ikke påstået, at parkinsonisme ikke var
nævnt i de to forskeres henvendelse. Det ville være faktuelt forkert, idet det er nævnt to
gange. Men de svarede ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt der ifølge undersøgelsen er en
statistisk sikker forhøjet forekomst af Parkinsons sygdom i Østbyen.

Det er også min klare vurdering, at vi har udvist åbenhed over for de to forskere. Vi
tilkendegav tydeligt over for dem, at vi ville stille viden, erfaring og data til rådighed, hvis
de ønskede at igangsætte yderligere forskning. Vi rådgav dem også om, at der i Region
Syddanmark er forskningspuljer, som de kan søge med deres forskningsprojekter. Dette
har de indtil videre ikke benyttet sig af.

Jill Toftum skriver i sit læserbrev, at de to forskere ikke svarer på regionens henvendelser.
Det er ikke korrekt. Regionen har senest været i kontakt med forskerne 16. september i år.

Sundhedsundersøgelsen i Grindsted er en af de største af sin slags. Det er en grundig og
omfattende undersøgelse, som viser, at der ikke kan spores et unormalt sundhedsbillede i
Grindsted. Og det er rigtig ærgerligt, at der nu er skabt uro om resultaterne. Det er dog min
klare fornemmelse, at politikerne ville have truffet den samme beslutning – også med
denne ekstra viden. Administrationens – og et klart flertal af forskernes – anbefaling er
ikke ændret af det omtalte brev, hverken sidste år eller nu.

Men vi har alle lært af denne sag – og vi vil fra regionens side tage en dialog med
politikerne og drøfte, hvordan vi fremover kan fremlægge indholdet i disse sager bedst
muligt, så vi kan undgå lignende sager i fremtiden.

Annonce
Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Billund

GGIF mister håndboldprofil: Skal spille i landets bedste række

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Esbjerg For abonnenter

Villakvarter gisner om rævestreger: Hvorfor forsvinder sko, mens brugte bleer ender i baghaven?

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce