Annonce
Erhverv

Griseglade asiater er med til at løfte Danish Crowns salg

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Afrikansk svinepest har bidraget til en øget efterspørgsel på Danish Crowns grisekød i Asien og især Kina.

En stigende eksport af svinekød til Asien og særligt Kina har været med til at give en større omsætning hos slagterivirksomheden Danish Crown.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2018/19, der er offentliggjort torsdag.

Samlet endte omsætningen på 56,5 milliarder kroner, hvilket var en stigning på seks procent i forhold til året før.

Med til at trække omsætningen op har været et voksende salg til det asiatiske marked og især det kinesiske, der har været hårdt ramt af afrikansk svinepest.

Det samlede salg af grisekød alene til Kina er i året steget med 29 procent målt i kilo.

- Nu skal vi bruge det momentum, vi har i øjeblikket, til at opbygge langsigtede positioner ikke bare i Kina, hvor vi har åbnet vores første fabrik ved Shanghai, men også i Sydøstasien og Japan, siger Jais Valeur, administrerende direktør hos Danish Crown, i en pressemeddelelse.

Den samlede drift for Danish Crown, som består af en række forskellige selskaber, havde i regnskabsåret et overskud på 2,5 milliarder kroner.

Det var fem procent mere end året før, hvor driftsoverskuddet endte på 2,4 milliarder kroner.

Sammen med regnskabet indstiller bestyrelsen hos Danish Crown, at der samlet udbetales knap 1,3 milliarder kroner i restbetaling og forrentning af andelskapitalen til andelshaverne, som er de danske landmænd.

- Det har været et år, hvor vi som ejere har været hele følelsesregisteret igennem. Vi er gået fra dyb krise til gode priser på grisekød, siger Danish Crowns bestyrelsesformand, Erik Bredholt, i pressemeddelelsen.

- Nu handler det om at holde momentum og udvikle Danish Crown, så fundamentet under den danske produktionen af slagtegrise styrkes med det klare mål at sikre både den danske produktion og arbejdspladserne på slagterierne.

I løbet af regnskabsåret 2018/19 havde Danish Crown i gennemsnit 23.052 medarbejdere. Det var seks procent flere end et år tidligere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce