Annonce
Erhverv

Grossistvirksomhed har købt virksomhed med speciale i håndklæder og sengetøj

Grossistvirksomheden Schou, der har hovedkontor på Nordager i Kolding, har købt virksomheden An-tex, der er en mindre dansk virksomheden med syv ansatte, der har base i Ishøj. Foto: Schou
Grossistvirksomheden Schou, der leverer nonfood-produkter til store detailvirksomheder, vokser yderligere, efter virksomheden har købt An-Tex, der primært sælger håndklæder og sengesæt.

Kolding: Grossistvirksomheden Schou vokser igen. I efteråret købte virksomheden, der har hovedkontor i Kolding, en svensk forretning, der sælger boliginteriør, og nu har virksomheden købt An-tex, der er en mindre dansk virksomheden med syv ansatte, der har base i Ishøj.

De syv ansatte sælger primært håndklæder og sengetøj til store detailkæder, og virksomheden har en trecifret omsætning. Schou sælger i dag blandt andet værktøj, køkkenudstyr og havemøbler til danske og europæiske detailkæder, og i seneste regnskab rundede omsætningen 1,4 milliarder kroner.

- Vi gør det blandt andet for at hente omsætning ind i vores forretning, og så vil vi gerne brede de her kategorier ud til nogle af de kunder, vi har i forvejen. De syv medarbejdere når en fantastisk stor omsætning, og de sælger til nogle af de helt store kunder som blandt Jysk og andre store detailkæder, siger Gotfred Christiansen, der er administrerende direktør i Schou.

Annonce

Kort om Schou

Schou er en af de største nonfood-grossister Norden. Schou har sælger blandt andet el-værktøj havemaskiner, værktøj, haveredskaber, havemøbler, grilludstyr, køkkenudstyr og små møbler. Kunder er store danske og europæiske detailkæder.

Schou har salgskontorer i Norge, Sverige, Finland og Tyskland og kontor i Kina. Herudover har Schou i alt 75.000 kvadratmeter lager i Norge, Sverige og Danmark samt Nordens største showroom beliggende sammen med hovedkontoret i Kolding.

Lang overgangsperiode

Virksomheden er ejet af Jørgen Schou og Jysk-Koncernen. Jørgen Schou stiftede HP Isenkram, der er fusioneret med Schou, og i midten af 2017 købte Jysk-koncernen sig ind virksomheden, der har domicil på Nordager.

- Du kan vokse organisk, eller du kan købe dig til vækst. Her køber vi noget inden for et felt, hvor vi ikke er forvejen. Vi får nye muligheder, fordi det er nye varegrupper, og vi får fat i nogle andre kunder. Vi regner derfor med, at vi kan få det her selskab til at vokse yderligere, blandt andet gennem de kundekontakter vi har, siger Gotfred Christiansen.

Selskabet og de syv ansatte bliver i Ishøj, og den tidligere ejer og direktør, Arne Nielsen, skal det næste år oplære en ny direktør.

- Den type forretning er meget afhængig af relationer mellem mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi får en god, lang overgangsperiode, siger Gotfred Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce