Annonce
Vejen

Grundlovsmøde med tale, lagkage og sang

Emma Holten er grundlovstaler i Ladelund. Foto: Carsten Bundgaard

Ladelund: Ved det traditionelle Grundlovsmøde på Ladelund Efterskole, som begynder klokken 14.00, vil der også i år være både fællessang og Dannebrogs lagkage. Grundlovstalen leveres af ved debattør og foredragsholder Emma Holten. I 2011 blev Emma Holten udsat for det, der kaldes hævnporno.

En ekskæreste lagde nøgenbilleder af Emma ud på internettet til offentlig beskuelse. Alle ved, at mænd godt kan lide nøgne damer, men de kommentarer og henvendelser Emma fik, handlede ikke om, at hun var nøgen, (internettet er fuldt af nøgne kvinder) men om at billederne var taget uden Emmas samtykke.

Det, at Emma var blevet ydmyget, tændte en gruppe af mænd, som fandt fraværet af samtykke erotisk. Hvis Emma havde været model og seksualiseret sin krop bevidst, havde det ikke været nær så spændende. Episoden gjorde Emma opmærksom på hvor ofte kvindens krop bliver seksualiseret uden kvindens samtykke, og fik Emma til at blande sig i den offentlige debat, både i Danmark og i udlandet.

Hun skabte stor medieopmærksomhed med projektet Samtykke i 2014, der er blevet oversat til mere en 10 sprog inkl. hebraisk og kinesisk. Emma udtaler sig i både nationale og globale sammenhænge om feminisme, digital aktivisme og hvorfor privatliv på internettet er altafgørende for et demokrati, hvor alle er lige.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce