Annonce
Erhverv

Grundfos om tidlig pension: - Det er et farligt spor at gå nedad

Grundfos-topchef Mads Nipper er især glad for de høje klimaambitioner, som den kommende regering har lagt for dagen. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Mads Nipper, topchef i Grundfos, er begejstret for den kommende regerings høje klimaambitioner, men er bekymret over udsigten til at sende folk tidligere ud af arbejdsmarkedet

Med 4.500 ansatte i Danmark er Grundfos en af de helt store arbejdspladser, og koncernchef Mads Nipper har nøje fulgt dannelsen af en ny regering.

Den kommende statsminister Mette Frederiksens (S) løfte om at finde en løsning, så nedslidte kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, er den største bekymring for Grundfos-chefen.

- Der er lavet mange reformer på det danske arbejdsmarked i de seneste år, og det er en væsentlig grund til, at vi har den velstand, som vi har i dag. Jeg har stor sympati for dem, som reelt er nedslidte, men det er et farligt spor at gå nedad at sige, at vi de facto skal have en tidligere tilbagetrækning, siger Mads Nipper.

Han mener, at det er muligt at skabe en brugbar løsning ude på de enkelte virksomheder.

- Vi har rigtigt mange kolleger, der er godt oppe i 60'erne, og som slet ikke har lyst til at trække sig tilbage, selvom de stået ved maskiner hele deres liv. Vi kan finde nogle fleksible modeller, så de kan arbejde i et lidt lavere tempo. At trække dem helt ud er farligt, for det er mennesker, der skaber en masse værdi, siger Mads Nipper.

Til gengæld er han tilfreds med udsigten til, at flygtninge, der mister deres opholdsgrundlag, kan blive i Danmark, hvis de allerede er i fast arbejde.

- Vi har en del flygtninge og har taget opgaven på os med at uddanne og dygtiggøre de mennesker. Hvis de skulle sendes tilbage, ville det være hovedrystende håbløst for virksomheden og for Danmark som samfund, siger Mads Nipper.

Annonce

Intelligente måder

Den helt store gevinst set med Grundfos-briller er dog det ambitiøse mål om at skære udledningen af drivhusgasser ned med 70 procent inden 2030.

Onsdag fremlagde Mads Nipper en ny strategi for Grundfos-koncernen, der selv både vil skære kraftigt ned på sit vand- og CO2-forbrug og hjælpe 300 millioner mennesker ude i verden til at få adgang til rent drikkevand.

Han anerkender, at det bliver svært at nå de 70 procent, fordi metoderne til at nå det sidste stykke endnu ikke er på plads. Håbet er, at den kommende regering ikke opfinder en vej derhen, der gør det sværere for Grundfos at drive virksomhed og produktion i Danmark.

- Det kan gøres på intelligente og på uintelligente måder. Jeg tror, at for virksomheder som vores er det i al væsentlighed godt med den type ambitioner, siger Mads Nipper.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce