Annonce
Sport

Guardiola: City kan ikke konkurrere med europæiske tophold

Phil Noble/Reuters
I øjeblikket er Manchester City ikke på sit vante høje niveau, mener manager Pep Guardiola.
Annonce

Manchester City må acceptere, at holdet ikke er i stand til at konkurrere med europæiske tophold i øjeblikket.

Det siger City-manager Pep Guardiola til Sky Sports, efter at holdet lørdag tabte til lokalrivalerne fra Manchester United i Premier League.

- Det er niveauet, vi er oppe imod mod Liverpool, United, Barcelona, Real Madrid, Juventus. Det er de hold, vi skal møde, og realiteten er måske, at vi ikke er i stand til at konkurrere med dem.

- Vi er nødt til at acceptere det og komme videre. Måske er vi nødt til at gennemleve det som klub for at forbedre os. Acceptere realiteten nu og forbedre os, siger manageren.

Lørdagens 1-2-nederlag er de forsvarende mestres fjerde i sæsonen og efterlader dem 14 point efter topholdet Liverpool i tabellen.

Med til historien hører, at City-forsvaret er hårdt ramt af skader, som tvang Guardiola til at sætte midtbanespiller Fernandinho ind i det centrale forsvar i den seneste kamp.

- Realiteten er, at vi er 14 point efter på grund af de fejl, vi har lavet, på grund af modstandernes kvaliteter og især på grund af ting, vi ikke kan kontrollere.

- Vi er i starten af december, og vi har andre turneringer, vi deltager i, og andre kampe til at kæmpe og forbedre os, siger Guardiola.

Onsdag venter Dinamo Zagreb i Champions League, hvor det engelske hold allerede har sikret sig avancement fra gruppespillet.

/ritzau/

Læs artiklen på Sky Sports
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce