Annonce
Sønderborg

Guderup Auto bliver en del af stor værkstedskæde

Fra 1. november bliver Guderup Auto en del af værkstedskæden CarPeople. Privatfoto
Fra november kommer Guderup Auto med i CarPeople, hvilket skal bidrage til servicering af mange flere forskellige biler.
Annonce

Guderup: Siden 1979 har Guderup Auto primært serviceret og solgt Skodaer. Nu er den klar til at gå nye veje og er fra 1. november blevet en del af værkstedskæden CarPeople.

- Vi har været glade for at arbejde med Skoda, men efter at det samarbejde ikke længere var aktuelt, skulle vi finde en ny partner, som kunne bidrage til vores værksteds yderligere udvikling, siger indehaver Vera Jepsen.

Hun oplyser, at samarbejdet indebærer blandt andet bedre leverandøraftaler, et helt nyt IT-setup, og ikke mindst bliver de ansatte uddannet til at kunne servicere mange andre typer af biler end bare Skoda.

Guderup Auto blev for nogle år siden, ligesom flere branchekollegaer opsagt hos Skoda. Indehaver Vera Jepsen forhørte sig derfor for at finde inspiration til en ny kædepartner.

- Det er en stor beslutning at samarbejde med en ny kæde, og derfor gjorde jeg mit researcharbejde grundigt. Jeg var rundt hos andre værksteder i Sønderjylland for at se, hvordan
samarbejdet tog sig ud i praksis.

Annonce

Vækker stor glæde

Det forestående samarbejde får ingen betydning for værkstedets nuværende kunder, understreger Vera Jepsen.

- Vi vil stadig være Guderup Auto på Søndergade 20 med de samme fem ansatte, som vi havde før kædeskiftet. Vi vil fremover bare være en del af CarPeople, så vi kan udvikle os og tilbyde en mere fleksibel service.


Det er en stor beslutning at samarbejde med en ny kæde, og derfor gjorde jeg mit researcharbejde grundigt.

Vera Jepsen, indehaver af Guderup Auto


Samarbejdet vækker ikke alene glæde hos Guderup Auto. Også kædechef hos CarPeople, Finn Thomsen, ser frem til at indvie det nye samarbejde i starten af november.

- Vera og teamet er kompetente folk, som ønsker at udvikle sig og tænke langsigtet i deres beslutninger. Det forventer vi nemlig af de værksteder, som vi samarbejder med.

I skrivende stund er 47 værksteder en del af FTZ-ejede CarPeople. Kæden forventer at vækste markant på antallet af værksteder i løbet af 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce