Annoncørbetalt indhold

Guide: Fordele og ulemper ved at købe bilen ny eller brugt

Annonce

Står du og skal købe ny bil? Men er du i tvivl, om du skal investere i en ny eller brugt? Der kan være fordele og ulemper ved begge dele, og i sidste ende, bør det afhænge af din specifikke situation og dine behov. I det følgende har vi forsøgt at gøre beslutningen mere overskuelig ved at opstille en række fordele og ulemper ved henholdsvis at investere i en ny eller brugt bil.

Der er mange penge at spare, hvis du køber brugt

En af de væsentligste fordele ved at købe brugt, er naturligvis, at der kan være mange penge at spare. Det betyder for eksempel, at du kan få råd til en større bil med mere komfort. Til gengæld kræver købet en smule mere af dig, særligt hvis du køber fra en privat sælger. Her er der en række ting, du skal være sikker på foregår, som det skal, så du ikke bliver snydt. En af de væsentligste ting er at sikre, at bilens slutseddel er udformet korrekt, da dette er den kontrakt, hvor eventuelle særaftaler eller fejl og mangler ved bilen skal noteres.

Du kan få favorabelt billån, hvis du køber ny bil

En af de store fordele ved at købe ny bil, er, at finansieringen som regel er en smule enklere. Der er en lang række favorable bil lån, der kan gøre det meget nemmere at få råd til at købe den bil, du går og drømmer om. I dag er der endda en række udbydere, som ikke kræver udbetaling - det vil sige, at bilen kan blive 100 % finansieret. Her skal du dog være opmærksom på, at lånet som regel bliver noget dyrere, end hvis du er i stand til at lægge 20 % (eller mere) af bilens værdi. Derudover er det faktisk også muligt at optage til lån til brugte biler, og du skal derfor ikke give op på at finde finansiering, selvom du køber bilen brugt.

En brugt bil kan sælges uden et stort tab

Hvis du er typen, der godt kan lide at udskifte din bil ofte, er det en god idé at investere i en brugt bil. Her er tabet nemlig en del mindre, hvis du skal sælge den hurtigt igen, end det er, når du køber en helt ny bil. Her falder værdien nærmest så snart, bilen tages i brug.

En ny bil er sikrere og kører længere på literen

En stor fordel ved at købe en ny bil er, at nye biler i udgangspunkt er mere sikre. Det er naturligvis altid at foretrække at købe en bil, hvor sikkerheden er helt i top. Men skal bilen for eksempel bruges meget til at fragte børn fra A til B, kan det synes endnu vigtigere. Derudover er der med en fabriksny bil en del penge at spare over tid, fordi nyproducerede køretøjer som regel altid kan køre længere på literen.

Køb brugt og vær mindre øm om din bil

Dette kan synes som en basal fordel, men mange nyder i høj grad, at de er mindre ømme om deres bil, når de køber brugt. Fordi der som regel allerede er en del slid på bilen, er du ikke nervøs for at låne den ud, og går ligeledes ikke fuldstændig i panik den dag, den får sin første skramme.

En ny bil kræver færre reparation og kommer med fabriksgaranti

Med en helt ny bil, går der som regel længere før forskellige dele af bilen kræver reparation. Samtidig kommer den med en fabriksgaranti, der dækker de fleste gængse problemer, der måtte opstå med bilen. Denne garanti gælder som regel i to år, men hos nogle fabrikanter, kan den vare i helt op til fem eller syv år.

Ny eller brugt? Det bør afhænge af din situation

Om du køber ny eller brugt skal afhænge af din situation. Først og fremmest bør du se på din økonomi; hvis ikke du har råd til at købe den type bil, du har brug for fra ny, er det ofte bedre at købe den brugt, frem for at gå på kompromis med de egenskaber bilen skal have. Har i for eksempel brug for en stor stationcar, hvor alle børnene kan være, er det sjældent en god idé at gå på kompromis med dette behov, fordi I ikke har råd til at købe den fra ny. Generelt er det vigtigt også at se på, hvad bilen skal bruges til, når i skal afgøre, om i skal købe brugt eller ej. Pendler du langt i bilen hver dag, er det for eksempel bedre at købe en ny bil, fordi bilen hurtigere bliver slidt, når den kører langt hver dag. En brugt bil, der allerede har et højt kilometertal, vil i forvejen have brug for diverse reparationer lang før en ny fabriksny bil. Samtidig vil du med en helt ny bil være dækket af fabriksgarantien.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.