Annonce
Livsstil

Guide: Sådan er årets bryllupsmode for gommen

Morten Rex driver Herreskrædderiget, som har showroom i Odense. Arkivfoto: Klaus Knakkergaard
Morten Rex driver Herreskrædderiget, der har showroom i Odense. Han har en klar holdning til, hvad vi kommer til at se gommen iføre sig til årets bryllupper. Hvis du går og tror, at sort er gommens farve, så læs med her. Her giver Morten Rex fem tips til, hvad du skal tage på, hvis du som mand skal giftes i år.

1. Drop det skinnende

- For blot få år tilbage iklædte gommen sig ofte jakkesæt lavet i en skinnende metervare, så han uden hjælp fra kunstig lyssætning lyste festlokalet op på egen hånd. Hertil kom en helt lys vest, som også stod blankt samt en kravatte om halsen, som er en mere formel udgave af slipset.

Dette outfit minder dog lidt om et kostume, og man får nok sjældent sættet frem til brug efter den store dag.

I dag vælger langt de fleste et mere klassisk jakkesæt, som udover at det står skarpt til bryllupsdagen, kan genbruges efterfølgende.

Annonce

Bonus

1. Du skal sikre dig, at jakkesættet passer. Stangtøj er fint, så længe det er justeret, så det passer til din krop. Et skræddersyet jakkesæt skabt efter dine personlige mål er dog at foretrække. Hvis man ikke skal stå ekstra skarpt ved sit bryllup, hvornår så?

2. Match altid dit bælte til dine sko og andet læder, du har på. Når det gælder metaller, så match dit ur til dit bæltespænde og andre metaller.

3. Når du står op, så sørg for altid at knappe den øverste knap på din jakke. Knap den op igen, når du sætter dig ned. Den nederste knap er aldrig knappet.

4. Ærmet på din jakke bør aldrig skjule dit skjorteærme helt. Ca. 1-1,5 cm af dit skjorteærme bør altid være synligt.

5. Sømmen på dine bukser bør røre toppen af dine sko og den øverste eller midterste knap på din jakke bør ikke være under din navle.

6. Bulende lommer ser ikke godt ud. Find en anden måde at opbevare dine nøgler, pung og mobil. Pengeclips er alletiders til kontanter. Kortholdere er tynde nok til at passe i din jakkelomme. Lad alle nøgler, som du ikke har brug for blive derhjemme.

7. Som gom er du den første af herrerne, der kan tillade sig at smide sin jakken, og her kommer vesten så til sin ret og skiller dig elegant ud.

2. Gå med det mørke

- De mørkere toner som for eksempel mørk blå eller mørk grå er at foretrække. Det giver en modvægt til den store, lyse kjole, som står ved siden af på bryllupsdagen. En mørk tone er også mere elegant til højtidelige begivenheder. Helt sort er faktisk for tungt og dystert et udtryk til lige netop et bryllup, som gerne skulle være en glædens dag.

For år tilbage var det helt højtidelige kjolesæt med den lange jakke ofte gommens valg ved bryllup. Men med mindre man er medlem af en loge, så får man næppe dette sæt frem fra gemmerne til brug efter brylluppet. I dag er gommen praktisk, og langt de fleste vælger i dag et jakkesæt, som også kan bruges ved mange andre lejligheder efter den store dag.

3. Tag vest på

- En velsiddende vest er specielt vigtigt ved et bryllup. For når du tager din jakke af, hvad så? Så står du der i dine pæne bukser og skjorte og ligner alle de andre mandlige gæster. Det går altså ikke.

Som gom er man - sammen med bruden naturligvis - festens omdrejningspunkt, så man skal helst ikke kunne forveksles med en gæst. En vest hjælper i den grad med dette. Den er vanvittig elegant, og så hjælper den, hvis den vel og mærke sidder som den skal, samtidig på kropsholdningen. Personligt synes jeg, det er mest elegant, hvis farven på vesten matcher med jakkesættet. Så har man samtidig også et tre-i-et-sæt, som man kan mixe og matche imellem efterfølgende.

4. Skjorten skal matche brudekjolen

Bruden har højst sandsynligt en form for knækket hvid på, og det er en rigtig god ide at forsøge at matche hende. Så får du hendes kjole til at stråle endnu mere. En hvid skjorte kan få hendes kjole til at se lidt misfarvet ud. Tag i stedet en skjorte i knækket hvid på, så er du på den sikre side. Sådan en skjorte er for mange af os, pænere end den hvide, fordi vi her i Danmark for at sige det som det er, indimellem er for blege til at bære kridhvidt tøj. Man kan sagtens bruge den offwhite skjorte efter brylluppet.

5. Lidt tilbehør i lommen

Lommekluden er en accessori, der kan løfte et jakkesæt op på et helt nyt niveau. Husk at din lommeklud ikke skal matche dit slips eller butterfly 100 procent. De bør i stedet komplementere hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce