Annonce
Ugens Bedste

Guld i Købstæderne - og i avisens ni lokalsektioner

Du kender måske tv-programmet Guld i Købstæderne, hvor folk rundt i landet kan få vurderet antikviteter og kunstværker. På den måde får vi som seere mulighed for at se nogle genstande, som ellers ikke ville være kommet for en dag og som repræsenterer en værdi - hvad enten den er affektionsmæssig for ejeren eller også er af økonomisk karakter.

På samme måde har vi i den daglige avis "guld" liggende i de ni forskellige 2. sektioner, der beskriver livet i 13 købstæder og alle de andre lokalsamfund i vores dækningsområde. Som abonnent har du adgang til alle skattekisterne gennem e-avisen. Her kan du både på jv.dk og i app'en Nyhedskiosken bladre dig gennem de ni lokalsektioner, som dækker hver sin kommune: Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Varde og Esbjerg. Sidstnævnte omfatter også Fanø Kommune.

Hver dag er der historier i lokalsektionerne, som kan interesse andre læsere end dem, der bor i den pågældende kommune. Derfor kan jeg kun opfordre dig til at gå på opdagelse i andre lokalsektioner end din egen. Jeg anbefaler herunder fem artikler, der alle har det til fælles, at de stammer fra hver sin lokalsektion i den seneste uge, og at de alle har et indhold, som kan gøre dem interessante uden for deres respektive hjemkommuner.

Nogle af den slags historier skrevet på vores lokalredaktioner ender ofte på de sider, som alle abonnenter får i deres daglige avis. Det er dels i 1. sektion, der handler om Syd- og Sønderjylland, og det er dels i Danmark-sektionen, som JydskeVestkysten er den største leverandør til blandt de 13 dagblade i Jysk Fynske Medier-familien.

Danmark er ens for alle 13 dagblade, mens 1. sektion er ens for alle JydskeVestkysten-abonnenter på nær forsiden, hvor vi skifter ud med lokalt indhold rettet mod din hjemkommune. Det er for at signalere, at JydskeVestkysten har sin rod i det lokale og regionale. Men det er også avis med et udsyn, som favner både resten af Danmark og verden.

Og så er der jo 2. sektion, din lokalsektion, som er forskellig fra kommune til kommune.

Jeg vil ønske dig god weekend og god læselyst i både din egen og alle de andre lokalsektioner!

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce