Annonce
Sønderborg

Guldsmed efter tricktyveri for 186.000: Det er som at få en lussing

To tricktyve løb tirsdag kort før klokken 17.00 med guldsmykker for 186.000 kroner fra guldsmed Jacob Nielsen & Søn. Butiksejer Bjarne Vejsnæs og en ansat løb forgæves efter tyvene.

Sønderborg: Tirsdag omkring klokken 16.45 var butikken Jacob Nielsen & Søn på Jernbanegade i Sønderborg fyldt med kunder og ansatte. Men midt i den fyldte butik var også to tricktyve, som umiddelbart ikke havde noget med hinanden at gøre. De have begge trukket et nummer for at blive betjent af butikkens ansatte. Den ene iført omvendt kasket og hættetrøje stillede sig udenfor butikken med sit nummer. Det blev butiksejer og urmager Bjarne Vejsnæs, som fik tricktyven som kunde.

- Da det var hans tur, viftede han med nummeret for at få mig ud af butikken. Men jeg fik ham ind i butikken, og han begyndte at stille en masse dumme spørgsmål om forskellige ure. Han bestilte et ur, og jeg fik hans telefonnummer. Vi havde ingen anelse om, at vi var ved at blive snydt, fortæller Bjarne Vejsnæs.

Han fortæller, at manden med den omvendte kasket blev ved med at gå ud og ind af butikken. Han holdt sågar døren for en børnefamilie, der var på vej ud. Imens betjente en kvindelig ansat en anden mand med kasket og hættetrøje. Manden fik hende til at tage en bakke op med guldsmykker, som han kiggede på. På overvågningsvideoen kan man se, at butikken efter ti minutter var ved at være tømt for kunder. Manden med den omvendte kasket tjekkede, om der var fri bane ved døren, og på et splitsekund tog den anden mand bakken med guldsmykker til en værdi af 186.000 kroner. De styrtede ud ad døren og satte sig op på hver sin cykel. Den kvindelige medarbejder løb uden tøven efter og væltede ind i en væg i butikken undervejs. Bjarne Vejsnæs løb også efter.

De løb efter tricktyvene på Jernbanegade, men de undslap hurtigt.

Annonce

Mand vendte tilbage

Kort tid efter vendte manden med den omvendte kasket tilbage til butikken.

- Han undskyldte og sagde, han ikke havde noget med det at gøre, og at han var prøveløsladt, siger Bjarne Vejsnæs.

Dagen efter har personalet i butikken snakket oplevelsen igennem, og den kvindelige medarbejder har fået et blåt mærke på skulderen efter faldet.

- Det føles som at få en lussing. Jeg er rystet, og det er træls. Vi sælger gode ting og er gode ved vores kunder. Og så kommer de her og gør sådan noget. Jeg bliver helt tom indeni, siger Bjarne Vejsnæs.

Han vil nu sammen med sine ansatte indføre nye tiltag for at indgå lignende tricktyverier i fremtiden. Indtil nu har butikken oplevet mindre tyverier samt et stort indbrud i 2012, hvor der blev stjålet ure for 1,5 million kroner udenfor butikkens åbningstid.

Ifølge Bjarne Vejsnæs blev de to tricktyve anholdt tirsdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce