Annonce
Trekantområdet

Gunhild spørger: Hvorfor er der ikke vagter i supermarkederne? Kvickly og Føtex giver svar

- Vi oplever ikke, at det er nødvendigt at have vagter hos os, da vi end ikke er tæt på at have fyldt op med mennesker i vores butik, siger varehuschef i Kvickly Thomas Bæk. Arkivfoto: Flemming Larsen
Gunhild Nielsen undrer sig over, at butikkerne ikke sætter vagter til at forhindre familier og andre i at købe ind sammen. Kvickly i Bryggen og Føtex i gågaden giver svar.

Vejle: Hvordan skal vi købe ind på den mest forsvarlige måde, når vi er i en pandemi? Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man går alene ind i forretningerne.

Men en af Vejle Amts Folkeblads læsere, Gunhild Nielsen, undrer sig over, at familier stadig køber ind sammen, Og hun mener, at butikkerne ikke gør nok for at forhindre det.

- Jeg forstår ikke behovet for at handle ind sammen, når myndighederne anbefaler, at vi ikke gør det. Det kan godt gøre mig utryg, når jeg selv passer på, og det udsætter andre for unødig smitte. Jeg synes, det er forkasteligt, når jeg oplever i Kvickly, at folk så handler ind som familie, men ikke alle spritter af, siger Gunhild Nielsen og fortsætter:


Vi er nede på at have 15 procent inde i butikken i forhold til, hvad der er tilladt. Når Bryggen er lukket ned, så kommer der mange færre ind i butikken.

Thomas Bæk, varehuschef i Kvickly


- Butikkerne kunne godt gøre mere for det. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men butikkerne tænker måske, at det ville skræmme kunderne væk, hvis de havde vagter ved indgangene.

Annonce

Mange færre i butikkerne

I Kvickly i Bryggen har man ikke selv opfattelsen af, at der er problemer med, at familier køber ind sammen, selvom det sker fra tid til anden. Dog har butikken 50 procent færre kunder igennem butikken end før nedlukningen.

Spørg redaktionen

På www.spoerg.vafo.dk kan læserne stille spørgsmål til Vejle Amts Folkeblad. Gunhild Nielsen spørger: 

"Hvorfor har supermarkeder og Bryggen ikke ansat vagter til at forhindre hele familier i at gå ind og handle? Myndighederne anbefaler jo, at så få som muligt går ud og handler. Jeg har lige været i Kvickly, hvor far, mor og to børn var inde at handle. Far og det ene barn spritter af, men mor og det andet barn gør ikke. Er butikkerne bange for at miste kunder, hvis de har vagter der forhindrer en hel familie i at gå ind? 

- Vi er nede på at have 15 procent inde i butikken i forhold til, hvad der er tilladt. Når Bryggen er lukket ned, så kommer der mange færre ind i butikken. Samtidig følger vi naturligvis retningslinjerne på området med afstandskrav, mundbind, håndsprit og "hold til højre" i gangene. Så vi oplever ikke et behov for at have deciderede vagter på for at sikre, at familier ikke kommer ind sammen, siger varehuschef i Kvickly i Bryggen Thomas Bæk.

I Føtex i Nørregade mener varehuschefen heller ikke, at vagter er løsningen.

- Vi har tidligere haft vagter, men med det nuværende tryk på butikken føler vi ikke, at det er løsningen. Derfor har vi i stedet medarbejdere i butikken med gule veste hele tiden, så vi synliggør, hvilken situation vi er i. De hjælper med, at det hele foregår, som det skal. Vi er ikke politimænd, siger varehuschef Peter Lund Tørving.

Annonce

Kunder er gode til at overholde retningslinjerne

Gunhild Nielsen spørger også, om butikkerne er bange for at miste kunder, men det er ikke den overvejelse, Thomas Bæk har gjort sig om det.

- Med mine daglige timer i butikken oplever jeg, at kunderne er supergode til at huske at spritte af. Jeg tror, det vil være lidt voldsomt at sætte vagter ind. Hvis vi var tæt på at nå max-kapaciteten i butikken, så ville det kune give mening, men på nuværende tidspunkt skulle en vagt stoppe meget få personer, og vi skal ikke agere politi for kunderne, siger Thomas Bæk.

Kvickly har folk, der sørger for, at spritautomaterne er fyldt op, og som kan opfordre kunderne til at holde afstand. Føtex har taget samme metoder i brug.

- Vi har ikke lige så mange kunder igennem forretningen lige nu som normalt. Personalet i de gule veste står for de praktiske udfordringer og uddeler for eksempel mundbind, hvis nogle skulle have glemt det. Men trykket i butikken er lige nu ikke højt nok til at få vagter ind, siger Peter Lund Tørving.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce