Annonce
Kolding

Gustav har gravet historien om 195 faldne søfolk frem fra arkiverne

Bogen "Mindetavlen" fortæller historien om 195 maskinofficerer, der omkom under Anden Verdenskrig. Bogen udkommer den 29. august og er skrevet af Gustav Schmidt Hansen, 71 år. - Den 29. august 1943 er dagen, hvor samarbejdspolitikken blev opgivet, men nok så vigtigt, så er det dagen, at de danske krigsskibe blev sænket på ordre fra admiral Vedel eller også skulle skibene flygte til Sverige, siger Gustav Schmidt Hansen. Arkivfoto: Søren Gylling
Gennem tre år har tidligere maskinmester Gustav Schmidt Hansen fra Kolding arbejdet med bogen "Mindetavlen", der fortæller historien om 195 faldne maskinofficerer, der døde under Anden Verdenskrig.

Kolding: I mange år kom Gustav Schmidt Hansen som maskinmester i Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København. Tit gik han forbi mindetavlen for faldne maskinofficerer under Anden Verdenskrig og tænkte over hvilke historier, der gemte sig bag de 195 navne på tavlen. Nu har den pensionerede maskinofficer skrevet deres historie ned, og den 29. august udkommer bogen "Mindetavlen".

- Jeg har selv i starten af halvfjerdserne sejlet med nogle af de her mennesker, der overlevede krigen. Nogle af de mænd, der sejlede under krigen, kunne fuldstændig bryde sammen, hvis der var en unaturlig lyd i maskinrummet. Dengang var jeg en ung mand og tænkte, de overlevende var lidt mærkelige. Men nu ved jeg, hvorfor de fik traumer, siger Gustav Schmidt Hansen, der har gravet i arkiverne de seneste tre år for at fortælle historien om de 195 maskinofficerer, der ikke overlevede.

- Det var i mødet med de folk, der overlevede, at jeg fik en passion for den her del af historien. Jeg mener jo stadigvæk, at de søfolk, der sejlede under krigen, ydede en kæmpe indsats mod nazismen. Det var en form for modstandskamp. Og jeg må indrømme, at jeg synes ikke helt, at deres indsats har fået den respekt fra det offentlige Danmark, som de fortjener, siger Gustav Schmidt Hansen, der blandt andet henviser til, at det først var i 2017, at søfolkene fik deres eget monument i Mindelunden.

Annonce
Jeg mener jo stadigvæk, at de søfolk, der sejlede under krigen, ydede en kæmpe indsats mod nazismen. Det var en form for modstandskamp.

Gustav Schmidt Hansen, forfatter til Mindetavlen

Stort researchprojekt

Forfatteren, der bor i Kolding, var selv på vandet i knap 36 år, og han har i mange år beskæftiget sig med søfarts- og krigshistorie. Han har også holdt foredrag om livet på søen og i mange år været bestyrelsesmedlem i Maskinmestrenes Forening. Nu har Gustav Schmidt Hansen gravet i arkiver i Danmark, Tyskland og England for at kunne fortælle historien.

Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. De levede et farligt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb under krigen. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1900 søfolk mistede livet, deriblandt de 195 maskinofficerer.

- Jeg har ledt i arkiverne for at finde nogle data, der kunne hjælpe med at fortælle historien. Det blev til så meget stof, at jeg foreslog vores daværende formand i Maskinmestrenes Forening, at det kunne være interessant at gå i gang med et endnu større researchprojekt, der kunne blive til en bog. Foreningen bakkede op. For det koster jo penge at udgive en bog. Og så gik jeg ellers i gang, siger Gustav Schmidt Hansen.

Niece kom med oplysninger

Bogen fortæller både om de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene fra mindetavlen, når skibene forliste. Det er blandt andet historien om Hans Jørgen Keiding, der omkom i 1943 på vej mod Canada ombord på Erna III.

- Jeg synes, det bliver særligt interessant, når jeg kommer i kontakt med noget familien. Jeg havde holdt et foredrag i København, da en dame henvender sig, og hun viser sig at være niece til Hans Jørgen Keiding. Han var maskinmester på Erna, og jeg har efterfølgende korresponderet med niecen. Jeg havde allerede nogle oplysninger, men hun kunne komme med nogle nye ting. Det synes jeg har været interessant, siger Gustav Schmidt Hansen.

Forfatteren er allerede booket til to foredrag med afsæt i bogen "Mindetavlen". Den 28. september skal han blandt andet holde foredrag i Kolding Marineforening, hvor han fortæller om bogen, der bliver udgivet den 29. august.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce