Annonce
Indland

Gyldendal fastholder censur af Halfdan-rim: Beskytter børnene

Lars Møller/Ritzau Scanpix
I ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim har Gyldendal fjernet rim, der kan opfattes som racistiske.

Trods kritik fra blandt andre Halfdan Rasmussens børn holder forlaget Gyldendal fast i, at det er korrekt at fjerne otte rim fra en ny udgave af forfatterens børnerim.

Ifølge Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, er de fjernet, fordi de indeholder ord som "neger" og "hottentot". Og de ord bør børn beskyttes mod, mener han.

Beslutningen er blevet mødt med kritik fra blandt andet Halfdan Rasmussens datter. I den nye udgave står der i forordet, hvorfor rimene er fjernet.

Det forord efterlader ifølge datteren, Iben Nagel Rasmussen, et indtryk af Halfdan Rasmussen som racistisk.

Morten Hesseldahl fortæller, at han er ked af, at Halfdan Rasmussens arvinger sidder tilbage med følelsen af, at deres far er stemplet som racist.

- Det forstår jeg godt, og det er jeg ked af, hvis det er sådan, det kan læses, siger Morten Hesseldahl.

Han holder dog fast i sin beslutning. Det er ifølge ham afgørende, at der er tale om børnelitteratur.

- Det er helt afgørende i vores overvejelser bag den nye udgave, at det er børn, den henvender sig til, siger han.

- Børn har ikke det kritiske beredskab og kender ikke den historiske ramme for, at man udtrykte sig på den måde, da Halfdan Rasmussen skrev dem.

Morten Hesseldahl fortæller, at han har opdaget, at det ikke kun er Iben Nagel Rasmussen, der ikke synes om Gyldendals beslutning.

- Jeg kan forstå, at der er vældig debat ude på nettet. Og så har jeg fået nogle mails fra nogle, der synes, at det er en dårlig idé. Men jeg har ikke noget systematisk billede af, hvordan det er derude, siger han.

Han er ikke overrasket over reaktionen, siger han.

- Der er ikke noget emne, der er så følsomt, som det her med om man nu giver efter for nogle, som føler sig krænket.

- De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske. Derfor tænkte vi, at der også kunne være brug for en udgave ved siden af de oprindelige udgaver, hvis ikke man skal føle sig stødt af de her digte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Hashsælger kørte narkokørsel

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce