Annonce
Kolding

Gymnasieelever er sendt til Italien på studietur trods coronavirus: Ingen har meldt fra

Rektor på Munkensdam Gymnasium, Per Møller, fortæller, at man har overvejede situationen meget nøje, før man sendte to 2.g-klasser på studietur til Rom og Firenze i weekenden. Både elever og lærere fik mulighed for at sige fra og blive hjemme, men den mulighed har ingen brugt. Arkivfoto: Claus Thorsted
To 2.g-klasser på Munkensdam Gymnasium befinder sig lige nu i Rom og Firenze på studietur. Forinden har man på gymnasiet gjort sig mange overvejelser om, hvorvidt studieturen skulle gennemføres, og både elever og lærere kunne melde fra, hvis de ville.
Annonce

Kolding: Da eleverne i to 2.g-klasser på Munkensdam Gymnasium i weekenden drog afsted på studietur, skete det efter ekstra grundige overvejelser.

I denne uge er det store rejseuge for skolens 2.g'ere, og klasserne er blandt andet rejst til Spanien, Irland og Belgien.

Og så er der lige de to førnævnte klasser. De er i henholdsvis Firenze og Rom i Italien, og på grund af udbredelsen af coronavirus i især Norditalien har disse to klassers studietur givet anledning til mange overvejelser, research om corona-situationen og også til en vis bekymring blandt elever og forældre.

Rektor for Munkensdam Gymnasium, Per Møller, fortæller, at man fra skolens side nøje har fulgt udenrigsministeriets rejsevejledninger, læst om situationen og anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, ligesom man har været i mailkontakt med Undervisningsministeriet omkring skolers studieture.

- Vi har været meget opmærksom på situationen, slår Per Møller fast.

Rejsevejledning til Italien

  • På grund af risikoen for smitte med coronavirus skærpede Udenrigsministeriet tirsdag morgen sin rejsevejledning til Italien, så det nu fraråder alle ikke-nødvendige rejser til følgende fire regioner i Norditalien: Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto.
  • Hverken Firenze eller Rom, som 2.g'erne fra Munkensdam Gymnasium i denne uge er rejst til på studietur, ligger i nogen af disse regioner.
Annonce

Bekymrede forældre

Han oplyser, at den øgede coronasmitte i Italien betød, at skolen i fredags holdt et møde for eleverne i de to klasser, der i løbet af weekenden skulle til Italien. Formålet var at lodde stemningen og få en fornemmelse af, om eleverne følte sig utrygge. Også lærerne, der skulle med til Italien, blev indkaldt til møde om de forestående rejser.

- Vi sagde, at hvis der var elever eller lærere, der følte sig utrygge, fik de mulighed for at blive hjemme. Nogle enkelte elever sagde, at de lige ville hjem og vende det med deres forældre og derefter vende tilbage. Alle er taget med, siger Per Møller, der inden mødet i fredags blev kontaktet af en håndfuld bekymrede forældre, der havde spørgsmål omkring den forestående studietur.

Efter elevernes afrejse i weekenden har der dog ikke været nogen henvendelser fra forældre.

Annonce

Pas nu på

Per Møller forklarer, at alle elever, før de tog afsted, er blevet oplyst om, hvordan de skal forholde sig for eksempel i forhold til god håndhygiejne, og at de skal holde sig på afstand af folk, der eventuelt hoster eller nyser, ligesom de er blevet opfordret til at medbringe håndsprit på studieturen.

Eleverne skal efter planen tilbage på deres gymnasium i løbet af de kommende dage, og deres rejse til Italien får ikke nogen betydning for deres tilbagevenden til skolen, oplyser gymnasierektoren, som dog naturligvis beder eleverne være opmærksomme på eventuelle sygdomstegn, der betyder, at de skal holde sig fra skolen og i stedet kontakte deres læge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce