Gymnasieelever udstiller projekter på museum: Teknologier ændrer vores hverdag

Give: Der skete en madmæssig revolution, da håndsvings-kødhakkeren blev opfundet i 1800-tallet.

Inden da var retter med hakket kød primært forbeholdt de mest velstillede. Det ændrede sig med udbredelsen af kødhakkere, som kort efter gjorde retter som frikadeller og leverpostej til en fast del af den danske madkultur.

Men hvordan har fly, forbrændingsmotorer og andre små og store opfindelser været med til at ændre det moderne menneskes hverdag?

Det er en omkring 20 elever fra 2.g på Tørring Gymnasium i disse dage ved at undersøge i forbindelse med et projekt om teknologihistorie. Det hele resulterer i en mundtlig fremlæggelse på gymnasiet i næste uge, og derefter bliver elevernes plancher og gennemgange af historien udstillet på Give-Egnens Museum.

Projektet er  et samarbejde mellem Give-Egnens Museum, Tørring Gymnasium og foreningen Intrface, der arbejder for at fremme samarbejdet mellem museer og ungdomsuddannelser.

Allerede i sidste uge var eleverne forbi museet, hvor de blev vist rundt, og der blev fortalt om enkelte genstande, der kunne fungere som eksempler på opfindelser, der har fået stor betydning for måden, hvorpå vi lever i dag.

- Vi lavede nogle få nedslag på nogle enkelte genstrande, som kunne eksemplificere særligt betydningsfulde opfindelser. Der er meget teknologi i vores hverdag, som man ikke kan se, og der er også meget historie i vores hverdag, som man ikke tænker over. Det gælder måske særligt, når man er gymnasieelev-alderen, hvor det nok meget er den tid, man er i, som naturligt nok er i fokus, siger museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen fra Give-Egnens Museum.

Ifølge Ella Østergaard, der er lærer på Tørring Gymnasium, handler processen om, at eleverne skal blive mere bevidste om, hvilken indflydelse opfindelserne har for os.

- Det helt overordnede formål er at få de unge mennesker til at se, at når man træder ind i verden, så er rammerne jo tit sat med den teknologi, der findes. Men de må også gerne reflektere over, hvordan det former vores måde at leve på. Det kræver en refleksionsproces, at dykke ned i det, så de får en større forståelse for deres egen samtid i stedet for bare at sige, at sådan er det, fortæller Ella Østergaard.

Torsdag sad gymnasieeleverne spredt rundt i de fleste kroge af museet. På gulvet ved udstillingen om transport sad eksempelvis Kirstine Skytte Poulsen. Det gjorde hun for at kunne trække de præcise streger på en stor, hvid planche, som i sidste ende skal visualisere, hvilken betydning især jernbanen har haft for Give og det omkringliggende samfund.

Et andet sted sad gruppen med Amalie Flohr, Cecilie Søholt, Emma Nielsen og Alexander Mathiassen. De har valgt at sætte fokus på udviklingen indenfor fly. Her har de især lavet nedslag omkring begyndelsen af dette årtusinde, hvor et flystyrt og flere tekniske udfordringer med det ellers ultrahurtige Concorde-model blev et kraftigt bump på vejen for flytransportens udvikling.

- Engang handlede det om at flyve med flest mulige mennesker hurtigst muligt. I dag handler det blandt andet om at gøre det bærdygtigt og billigt, siger Emma Nielsen på baggrund af gruppens indsamling af oplysninger.

I andre grupper blev der arbejdet med emner som overgangen fra radio til TV til streaming på computer samt udviklingen og konsekvenserne, da man gik fra at benytte dampmaskiner til forbrændingsmotorer.

Projektet er en del af et tværfagligt forløb kaldet FF1. Det er en af forberedelserne frem mod, at eleverne skal skrive den største skriftlige opgave i gymnasietiden. Der er Studieretningsprojektet eller bare SRP, der laves i 3.g.

De færdige resultater udstilles på Give-Egnens Museum fra 2. december.