Annonce
Varde

Gymnasieforberedende Efterskole klarer sig godt i matematikkonkurrence

Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) klarede sig overraskende godt i en matematikkonkurrence målrettet gymnasiet. De ses her med deres diplomer. PR-foto
Matematiklærerne havde regnet med at to til tre elever måske ville klare de skrappe krav, men 11 elever lavede 10 eller flere opgaver rigtige, hvilket udløser et diplom.

Varde: Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) klarer sig godt i matematikkonkurrence målrettet gymnasiet, lyder det i en pressemeddelelse fra efterskolen.

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har i år valgt at lade alle elever på skolen deltage i den indledende runde til Georg Mohr-Konkurrencen. Konkurrencen er for elever, der er gode til matematik og kan lide at arbejde med anderledes og svære opgaver.

Egentlig er Georg Mohr-Konkurrencens primære målgruppe matematikinteresserede elever i de gymnasiale uddannelser, men hvert år deltager der også en del dygtige elever, som endnu ikke går i gymnasiet. I år altså også elever fra VGE.

Annonce

Elever overraskede lærerne

Matematiklærerne havde regnet med, at to til tre elever måske ville klare de skrappe krav til at gå videre, men af skolens 100 deltagende elever lavede 11 elever 10 eller flere opgaver rigtige, hvilket udløser et diplom. Derudover udførte fem af skolens elever helt overraskende over 12 opgaver rigtige, hvilket sender dem direkte videre til anden runde. De elever, der klarer sig bedst i Georg Mohr-konkurrencens anden runde, indbydes til at deltage i et vinderseminar og træningslejre med henblik på at kvalificere sig til Den Nordiske Matematikkonkurrence 30. marts 2020, samt til flere andre matematikkonkurrencer i Europa.

På billedet ses en del af de elever, der har fået over 10 point, samt de fem elever, der er gået videre til anden runde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce