Annonce
Varde

Gymnasieforberedende Efterskole klarer sig godt i matematikkonkurrence

Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) klarede sig overraskende godt i en matematikkonkurrence målrettet gymnasiet. De ses her med deres diplomer. PR-foto
Matematiklærerne havde regnet med at to til tre elever måske ville klare de skrappe krav, men 11 elever lavede 10 eller flere opgaver rigtige, hvilket udløser et diplom.

Varde: Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (VGE) klarer sig godt i matematikkonkurrence målrettet gymnasiet, lyder det i en pressemeddelelse fra efterskolen.

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har i år valgt at lade alle elever på skolen deltage i den indledende runde til Georg Mohr-Konkurrencen. Konkurrencen er for elever, der er gode til matematik og kan lide at arbejde med anderledes og svære opgaver.

Egentlig er Georg Mohr-Konkurrencens primære målgruppe matematikinteresserede elever i de gymnasiale uddannelser, men hvert år deltager der også en del dygtige elever, som endnu ikke går i gymnasiet. I år altså også elever fra VGE.

Annonce

Elever overraskede lærerne

Matematiklærerne havde regnet med, at to til tre elever måske ville klare de skrappe krav til at gå videre, men af skolens 100 deltagende elever lavede 11 elever 10 eller flere opgaver rigtige, hvilket udløser et diplom. Derudover udførte fem af skolens elever helt overraskende over 12 opgaver rigtige, hvilket sender dem direkte videre til anden runde. De elever, der klarer sig bedst i Georg Mohr-konkurrencens anden runde, indbydes til at deltage i et vinderseminar og træningslejre med henblik på at kvalificere sig til Den Nordiske Matematikkonkurrence 30. marts 2020, samt til flere andre matematikkonkurrencer i Europa.

På billedet ses en del af de elever, der har fået over 10 point, samt de fem elever, der er gået videre til anden runde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce