Annonce
Navne

Gymnasielever dyster om at tage skraldet

Gymnasier4Skrald – Elever fra fire gymnasier bevæger sig væk fra skærmene og samler Syddanmark grønt. Pressefoto

Kolding: I fællesskab har en række klimaengagerede gymnasieelever taget initiativ til en kampagne, Gymnasier4skrald, der skal skralde Syddanmark grønt i en tid, hvor tiden foran skærmen er lang, og  hvor fællesskabet vigtigere end nogensinde før.

Katrine Helbo Mortensen, der er tredjeårs IB-elev på Kolding Gymnasium og formand for Kolding Gymnasiums grønne gruppe forklarer:

- Gymnasier4Skrald er et samarbejde mellem klimaudvalgene på henholdsvis Rybners, Esbjerg Gymnasium, Ribe Katedralskole og Kolding Gymnasium. Kampagnen er arrangeret af repræsentanter fra hvert gymnasiums klimaudvalg – ”Syddanmarks unge klimaildsjæle”. Formålet er at sætte klimaet på skemaet på en corona-venlig måde, samtidigt med at vi kommer lidt væk fra en lang dag foran skærmen.

Helt konkret er Gymnasier4Skrald en skraldesamlingskonkurrence, hvor gymnasierne dyster imod hinanden om hvem, der kan samle mest skrald fra d. 22. februar til d. 8. marts. Alle klasser deltager, og konkurrencen føres også internt på hvert gymnasium.

Sloganet “Vi samler Syddanmark grønt!” opsummerer det essentielle ved kampagnen, nemlig at gymnasieeleverne i fællesskab gør vores omgivelser grønnere og sundere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

40-årige sønderjyde sælger pisk og slag i fritiden: - Det får deres hjerner til at koble fra, når en anden bestemmer

Annonce