Annonce
Indland

Gymnasier tester løs: Lad os åbne helt

Alle elever bør vende tilbage fuld tid på gymnasierne, fordi der er så godt styr på testning, siger forkvinde.

Dagen begynder ofte med en test for landets gymnasieelever, når de nogle dage må møde fysisk ind på skolen til fysisk undervisning.

Og gymnasierne er så gode til at teste elever og lukke ned, hvis der er smitte, at de mener, de bør få lov at genåbne for fysisk fremmøde på fuld tid.

Det siger Birgitte Vedersø, der er forkvinde i Danske Gymnasier.

- Vi har fået et virkelig velfungerende testregime op at køre efter påske. Alle gymnasier og ungdomsuddannelser tester ugentligt elever, der møder ind, og dermed får vi hurtigt lukket ned, hvis der skulle være smittede elever.

- Så det er faktisk medvirkende til, at vi mener, vi godt kan tage vores elever tilbage på fuld tid, og det kan kun gå for langsomt, siger hun.

Med den yderligere genåbning, der trådte i kraft onsdag, kan flere elever på gymnasierne komme tilbage i skole fysisk noget af tiden, og det er et krav at have en negativ coronatest, der er taget inden for 72 timer.

Det er dog ikke nok, at ikke alle er tilbage fuld tid.

Ifølge Birgitte Vedersø handler det ikke længere så meget om fagligt udbytte, men om at give eleverne en hverdag, de føler, er værd at stå op til.

- Vores lærere har været meget dygtige til at bedrive virtuel undervisning, og det faglige niveau hos eleverne er bedre nu, end de sikkert selv tror. Men det er bare ikke det faglige niveau alene, der gør det.

- Det er meget tydeligt, at de dybest set trænger til at få en hverdag tilbage, hvor de kommer ud af teenageværelset og ud i verden. Den her sociale kontakt og faglige sparring, hvor man er i samme rum, siger hun.

Der har været meget fokus på børn og unge i genåbningsforhandlingerne, men alligevel er der fortsat begrænset fremmøde på landetsvideregående uddannelser.

Og med de nye skridt i genåbningen onsdag kan studerende nu tage på restaurant eller bar, men ikke møde fysisk til undervisning hele tiden.

Hos Dansk Universiteter glæder de sig dog alligevel over, at de studerende rent faktisk kan være tilbage fysisk noget af tiden.

- De studerende er jo faktisk tilbage på universiteterne og har været det nogle uger. Der er stadig nogle restriktioner, og det er der jo også i nattelivet.

- Men vi er glade for, at vi har fået muligheden for at åbne op og i et vist omfang har de studerende tilbage på campus, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce