Annonce
Indland

Gymnasieunge drikker stadig alt for meget

Lars Roenbaek/Ritzau Scanpix

Ny landsdækkende undersøgelse viser stadig højt forbrug af alkohol hos de unge i gymnasiet.

Landets gymnasieelever har det overvejende godt. Men en ny national undersøgelse med svar fra knap 30.000 gymnasieelever viser også, at en stor gruppe af eleverne drikker og ryger for meget, sover for lidt samt har andre tegn på mistrivsel.

Mere end hver tredje gymnasieelev rapporterer, at de ikke sover nok til at føle sig udhvilet, ni procent ryger dagligt, omkring en femtedel drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og 18 procent har prøvet at skade sig selv.

Undersøgelsen er sammenfattet i rapporten UNG19 fra Statens Institut for Folkesundhed.

- Det er bekymrende, at der stadig ses et forholdsvist stort antal elever, som mistrives, og som har usunde vaner, siger projektleder på rapporten, Veronica Pisinger.

Rapporten afslører store forskelle mellem de fire gymnasiale retninger, STX, HF, HHX og HTX. De lidt ældre HF-elever trives dårligere og har usundere adfærd end de mere ressourcestærke elever i alment gymnasium, STX

Men selv i det almene gymnasium er forskerne overraskede over, hvor meget de unge fortsat drikker.

- Vi havde nok forventet, at der var sket et fald siden en tilsvarende undersøgelse fra 2014, fordi der har været fokus i gymnasierne på at lave alkoholpolitikker og begrænse skadeligt forbrug, siger Veronica Pisinger.

- Der sker virkelig noget i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet, hvor mange begynder at drikke meget store mængder, siger hun.

Eksempelvis har 38 procent af drengene og 24 procent af pigerne binge-drukket - hvor de drikker mange genstande på kort tid - fire eller flere gange inden for de seneste 30 dage.

Formand Birgitte Vedersø fra rektorforeningen Danske Gymnasier erkender, at der stadig er en udfordring med alkohol i gymnasiet.

- Men de unge drikker jo ikke, fordi de kommer i gymnasiet. Men fordi de nu er i den alder, hvor man begynder på det, siger hun.

Hun peger på, at alkoholpolitikken på gymnasierne er strammet væsentligt op, selv om den altid kan blive bedre.

- Men der kan godt være lidt en opfattelse hos forældrene af, at når de unge kommer i gymnasiet, må de klare sig selv. Skolerne kan ikke løfte opgaven alene, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce