Annonce
Esbjerg

Gymnasium går fri af yderligere coronasmitte: Mundbind kan dog stadig blive aktuelt

Esbjerg Gymnasium blev torsdag ramt af corona. Det ser dog ud til, at man trods omfattende hjemsendelse er sluppet billigt. Arkivfoto
Fredag sendte Esbjerg Gymnasium 70 personer hjem, efter en elev fra 3. g var blevet testet positiv for corona. Alle de berørte personer er nu testet negative. Alligevel er rektor Sune Ahrenkiel forsigtig med at juble. Flere elever har i de seneste dage meldt sig syge med symptomer, og skolen overvejer fortsat at indføre mundbind.
Annonce

Esbjerg: I slutningen af sidste uge tog skolestarten på Esbjerg Gymnasium en lidt uventet drejning, da en elev fra 3.g blev testet positiv for corona. Skolen blev torsdag aften opmærksomme på smitten og valgte derfor straks at hjemsende 70 elever til test og selvisolation.

Blandt de 70 var elevens klassekammerater og skolens såkaldte FET-udvalg (Fællesskabets Efterretnings Tjeneste), som eleven er en del af. Nu er svarene på de 70 elevers tests kommet, og det viser sig, at alle svar er negative.

Derfor er de cirka 40 elever fra FET-udvalget allerede tilbage på skolen, mens elevens klasse, som hun har været i nærmere kontakt med, fortsat holdes hjemme til isolation og digital undervisning.

- Det ser ud til, at vi har fået standset smitten med det samme. Vi reagerede hurtigt og effektivt, da hun ringede ind, så det er godt at se, at svarene har været negative. Så det har egentlig mest været en træls situation for den smittede elev, siger rektor Sune Ahrenkiel, der dog ikke har tænkt sig at være kæphøj.

- Situationen vidner jo om, at vi måske har fat i den lange ende. Vi følger retningslinjerne til punkt og prikke, og vi er gode til at minde hinanden om, hvor vigtigt det er. Men nu skal jeg jo passe på med at stå her og spille smart. Når der er 800 unge mennesker samlet samme sted, så er der en risiko for, at noget kan opstå. Men EG er ikke et hotspot lige nu, og det er jeg glad for, siger Sune Ahrenkiel.

Annonce

Flere elever melder sig syge med symptomer

Det er altså langt fra slut med et koncentreret fokus på corona på Esbjerg Gymnasium, og de seneste par dage er skolen også i en række tilfælde blevet konfronteret med den fortsatte risiko for smitte.


Det vidner jo om, at vi måske har fat i den lange ende. Vi følger retningslinjerne til punkt og prikke, og vi er gode til at minde hinanden om, hvor vigtigt det er. Men nu skal jeg jo passe på med at stå her og spille smart. Når der er 800 unge mennesker samlet samme sted, så er der en risiko for, at noget kan opstå. Men EG er ikke et hotspot lige nu

Sune Ahrenkiel, rektor på Esbjerg Gymnasium


Ti elever har meldt sig syge med coronasymptomer, og de er lige nu ved at blive testet. Det er en situation, som man følger nøje, og rektor Sune Ahrenkiel overvejer fortsat at indføre mundbind på skolen.

- Vi har slået koldt vand i blodet, og vi indfører altså ikke mundbind på grund af ét coronatilfælde. Men det kan sagtens blive aktuelt, og det er jeg egentlig ikke nervøs for, hvis det gør. Flere af eleverne tager i forvejen offentlig transport og er derfor vant til mundbind, siger han.

Annonce

Udsætter fodboldkamp

Rektoren understreger, at han sagtens kan forstå, hvis eleverne er frustrerede over situationen.

- Mange af de sjove ting ved at gå i skole, ud over undervisningen, er jo fjernet i disse tider, og sådan bliver det nok ved lidt endnu. Fester, cafeer og morgensamlinger er noget, som vi i store træk må undvære for en stund, og det er da træls. Heldigvis har jo nogle elever, der tager det med oprejst pande, og det er fedt at se, hvordan vi står sammen, siger rektor på Esbjerg Gymnasium, Sune Ahrenkiel.

Sune Ahrenkiel, rektor på Esbjerg Gymnasium & hf, er glad for, at ingen af de 70 hjemsendte elever er testet positiv for corona. Alligevel overvejer man på skolen at indføre mundbind. Foto: Arkiv

Smitten på Esbjerg Gymnasium fik onsdag tilmed konsekvenser et helt andet sted i byen. En fodboldkamp i Jyllandsserien mellem SGI og EfB er nu blevet udsat, da flere af de unge spillere i EfB-truppen er blandt de hjemsendte elever på gymnasiet.

I sidste uge blev en serie 3-fodboldspiller i EfB sendt hjem, og klubbens klubhus blev efterfølgende afsprittet og rengjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce