Gymnasium råber vagt i gevær efter flere års fald i ansøgere: Vil have en bedre fordeling af gymnasieelever

Kolding: Det er en stor styrke for en skole at have en bred gruppe elever fra flere kulturer, og mangfoldighed blandt eleverne er et plus.

Det slår rektoren for Kolding Gymnasium, Sune Hother Petersen, fast, og han siger, at skolen har ”nogle fantastiske elever”.

Men han må også konstatere, at den mangfoldighed af elever, som han dagligt glæder sig over, kan være en af årsagerne til, at søgningen til gymnasiet har været støt faldende i de senere år.

Derfor råber rektoren og den øvrige ledelse og bestyrelse vagt i gevær og opfordrer til, at man ændrer den måde, man fordeler gymnasieeleverne på i Kolding.

I år var der for eksempel så få ansøgere til Kolding Gymnasium, at man kun kunne oprette fem 1.g-klasser. Året før havde man seks klasser på hver årgang, og går man kun få år tilbage var man oppe på otte 1.g-klasser.

Mens ansøgningstallet er faldet, er andelen af elever med anden etnisk baggrund steget, og i dag har omkring 30 procent af eleverne ikke-vestlig baggrund.

Til sammenligning har Koldings andet almene gymnasium, Munkensdam Gymnasium, i dette skoleår kun cirka syv procent elever ikke-vestlig baggrund. Og her må man hvert år afvise ansøgere på grund af pladsmangel.

Sune Hother Petersen lægger vægt på ikke at gøre eleverne med anden etnisk baggrund til noget problem og understreger igen og igen, at det ikke handler om den pågældende elevgruppe.

Men han henviser samtidig til, at den etniske sammensætning kan være en forklaring på den vigende interesse for at gå på skolen. Skolens ledelse henviser også til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der viser, at markant færre unge med dansk/vestlig baggrund søger ind på et gymnasium som førsteprioritet, hvis der er 30 procent eller flere elever med anden etnisk baggrund end dansk der.

En imageanalyse, som gymnasiet har foretaget blandt de ældste elever på grundskolerne, viser desuden, at mange elever forbinder Kolding Gymnasium med en skole med mange elever med tosproget baggrund.

Dertil kommer, at ansøgningstallene viser, at en del af de unge, der har Munkensdam som førsteprioritet, søger en helt anden slags ungdomsuddannelse end det almene gymnasium som andenprioritet, for eksempel HHX eller HTX.

- Problemet er, at vi har et optagelsessystem, der betyder, at der kan danne sig en elevsammensætning, som ikke er repræsentativ for området, og det er en udfordring med de elever, der på den baggrund vælger ikke at søge ind her, siger Sune Hother Petersen.

Han forklarer, at det faldende antal elever allerede har betydet, at der i år og sidste år har været en studieretning, som der ikke var elever nok til, at man kunne oprette. Også visse valghold kan blive sværere at få op at stå, hvis der ikke er ret mange elever på en årgang.

Kort før årsskiftet anmodede Kolding Gymnasium derfor det såkaldte fordelingsudvalg for Trekantområdet om at sige ja til nye fordelingsregler for de elever, der vil på gymnasiet i Kolding.

Fordelingsudvalget består af rektorer fra Trekantområdets gymnasier, og udvalget kan sige ja til at indføre særlige regler om fordelingen af elever lokalt. Vel at mærke dog kun, hvis alle medlemmer af fordelingsudvalget er enige om det.

Enstemmighed nåede man ikke frem til på decembermødet i udvalget, hvor to af medlemmerne ganske vist bakkede op om Kolding Gymnasiums ønske, men tre medlemmer oplyste, at de ikke kunne bakke det op.

Efter afvisningen har Kolding Gymnasium klaget til regionsrådet, der skal behandle sagen på dets møde på mandag.

- At vi bringer det her op nu er rettidig omhu, og ikke fordi vi står på en brændende platform. Vores mål er at få sikret en form for volumen på skolen, siger Sune Hother Petersen.

Foruden det almene gymnasium kan man på Kolding Gymnasium også gå på HF og IB, hvor man kan tage en engelsksproget, international studentereksamen.