Annonce
Varde

Gymnastikforening: Der er brug for en ekstra hal i Varde

Jane Locht står, hvor hun ønsker, at fritidscentret bliver udbygget med en hal 3. Hun mener ikke, at foreningen kan have børnegymnastik i haller udenfor Varde by, så uden hal 3 vil der blive færre gymnastikhold. Foto: Martin Ravn
Varde Gymnastikforening mangler plads, hvis ikke der bliver bygget en ny hal ved fritidscentret, når Brorsonskolens gymnastiksale forsvinder, fortæller formand. Politiker forstår problematikken, men påpeger, at kommunen samlet set har meget halkapacitet.

Varde: Allerede i dag er hallerne i Varde by godt optaget, ifølge Varde Gymnastikforening. Derfor er der udsigt til, at foreningen om få år må skære ned på antallet af hold.

Brorsonskolen skal nemlig rives ned og erstattes af Frelloskolen ved fritidscentret. Her kommer der en multisal, og der har også været snak om en hal 3 til Varde Fritidscenter - men indtil videre er det blevet ved netop snakken.

- I dag har Brorsonskolen en festsal og to gymnastiksale. Alle skolens arrangementer er i festsalen. Hvis vi skal deles om det lokale (den nye multisal på Frelloskolen) - os, taekwondo, herremotion og skolen - så kan jeg godt tælle, hvor mange aflysninger vi minimum får, siger Jane Locht, formand for Varde Gymnastikforening.

Derfor ønsker Varde Gymnastikforening, at politikerne skyder penge i en ny hal 3.

Annonce

Gymnastikforeningens udfordringer

Ifølge Jane Locht står gymnastikforeningen med disse udfordringer, hvis der ikke bygges en hal 3, når Brorsonskolen rives ned:

  • Der vil være så stor efterspørgsel på Frelloskolens nye multisal, at det kan blive svært at have børnehold her.
  • Der er optaget i byens andre haller, så det er ikke muligt at flytte børnegymnastikken på Brorsonskolen til andre haller.
  • Hvis Frelloskolen skal bruge fritidscentrets haller mere i dagtimerne, så kan Varde Gymnastikforening risikere, at seniorgymnasterne mister deres haltid.
  • Uden en hal 3 kan Varde Gymnastikforening fortsat ikke holde store stævner.

Stor kapacitet

Det er der ikke udsigt til. Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid, fortæller, at der ikke er fundet penge til en hal 3, og at der ikke blev fremsat noget ønske om at finde pengene ved de seneste budgetforhandlinger. Underforstået siger han altså, at der ikke er et stort politisk ønske om at bygge en ny hal i Varde.

Han kan godt forstå, at Varde Gymnastikforening står med nogle udfordringer uden en ny hal 3. Men han påpeger samtidig, at der er meget god halkapacitet i Varde Kommune sammenlignet med andre kommuner. Det bekræfter tal fra facilitetsdatabasen.dk.

Kan ikke bruges til noget i Varde

Jane Locht giver ikke meget for Mads Sørensens argument.

- Vi har rigtig mange haltimer. Det er rigtig nok. Men hvis hallen i Nordenskov står fri torsdag aften, så tæller det som frie haltimer i Varde Kommune. Men hvis Alslev mangler haltimer, så vil de aldrig komme til Nordenskov. Geografisk ligger hallerne for langt fra hinanden, siger hun.

Hun fortæller, at Varde Gymnastikforening ikke er interesseret i at oprette hold udenfor Varde by. Varde Gymnasiums idrætshal er heller ikke en mulighed på grund af økonomi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];