Annonce
Vejen

Gymnastikforening må aflyse træning for alle voksenhold: Vi kan snart ikke agere i det her længere

Rødding Gymnastikforening har på baggrund af de seneste corona-retningslinjer valgt at aflyse træningen for alle voksenhold på ubestemt tid. Arkivfoto: Søren Gylling
Nye retningslinjer betyder, at bestyrelsen for Rødding Gymnastikforening har valgt at lukke for træning af voksenholdene. Hvor længe er endnu uvist.
Annonce

Rødding: Der er retningslinjer, der er til at forstå, og så er der retningslinjer, der ikke giver ret meget mening.

Det sidste er tilfældet med de seneste retningslinjer, som landets gymnaster nu skal til at rette sig efter.

Og da Anita Møbjerg Hansen, der er formand for Rødding Gymnastiktforening, modtog de seneste retningslinjer fra myndighederne, var forundringen stor.

- Jeg troede seriøst, at det var en joke, siger Anita Møbjerg Hansen.

Det var desværre ingen joke - og det har betydet, at bestyrelsen for gymnastikforeningen nu har valgt helt at aflyse træningen på sine seks voksenhold - 197 gymnaster.

- Nu havde vi simpelthen fået implementeret de nye restriktioner med at dele holdene op i zoner og i lige og ulige uger. Og så måtte vi skuffe dem efter bare 14 dage.

Annonce

Små selvstændige hold

Den løsning, som foreningen hidtil havde fundet frem til - og som fungerede fint - var at inddele hvert hold i zoner i hallen med maksimalt ti personer i hver zone og med tre meter mellem hver zone. Instruktøren for holdet havde sin egen zone.

Anita Møbjerg Hansen anslår, at der var mellem seks og otte kvadratmeter pr. person i hallen.


Vi kan snart ikke agere i det her længere.

Anita Møbjerg Hansen, formand, Rødding Gymnastikforening


De nye restriktioner betyder, at et stort hold godt må være i hallen - også stadig fordelt i forskellig zoner, men hvert lille hold skal have sin egen instruktør, og hvert hold skal lave forskellige øvelser med forskellig musik.

- Hvis de laver de samme øvelser alle sammen, så bliver de nu betragtet som én stor gruppe. Det skal være små selvstændige hold. Men vi kan ikke bare lige stille med en instruktør pr. zone. Det er jo fuldstændig galimatias. Så nu siger de i princippet, at vi godt må hoppe og danse mod hinanden, hvor vi før skulle gøre tingene i samme retning, siger Anita Møbjerg Hansen og tilføjer lettere opgivende:

- Vi kan snart ikke agere i det her længere.

De nye retningslinjer

De nye retningslinjer for gymnastikken betyder, at det ikke længere er tilladt at dele et hold for eksempel bestående af 30 personer i tre grupper af ti personer, hvis de ledes af den samme træner.

Man må fortsat gerne opdele et hold i grupper, hvis hver grupper har egen træner og selvstændige træningsforløb.

Selvstændige træningsforløb betyder, at grupperne i samme hal/sal ikke må lave samme øvelser på samme tid. Det samme gælder for fælles musik i grupperne. Ved brug af samme øvelser og samme musik i grupperne, vil det blive betragtet som et fælles arrangement og derfor en overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

En træner må nu kun have ansvaret for aktitivteterne i én gruppe ad gangen.

Det betyder, at en træner ikke må facilitere, kommunikere eller på anden måde lede flere hold, der er til stede samtidig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce