Annonce
Udland

Gyser: Parlamentarikere skal stemme om EU's nye topchef

François Lenoir/Reuters

Tyske Ursula von der Leyens fremtid som kommissionsformand ligger tirsdag i hænderne på Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet skal tirsdag aften vælge eller vrage tyske Ursula von der Leyen som den næste formand for Europa-Kommissionen.

Skal Tysklands forsvarsminister blive den første kvinde til at besidde EU's mest magtfulde post, skal hun samle et absolut flertal i parlamentet, hvilket lige nu er 374 stemmer.

Inden afstemningen er det svært at spå om, hvorvidt hun kommer over målstregen, vurderer EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.

- Det ligger vist lige på vippen. Mange spår, at hvis hun bliver stemt igennem, bliver det på højrenationale stemmer, siger hun.

På von der Leyens egen ønskeliste står stemmer fra den liberale og den socialdemokratiske gruppe ud over de konservative, hvor hun selv hører til.

Men forsvarsministeren har fået en hård start, påpeger professoren.

Mange i parlamentet føler sig snydt i hele processen om at fordele topposterne i EU. De mener, at de har ret til at udpege kandidaterne til posten som formand for EU-Kommissionen.

Ursula von der Leyen kom ind i sidste øjeblik efter sene forhandlinger mellem EU's stats- og regeringschefer og er ikke udpeget af nogen i parlamentet.

Mandag morgen sendte hun breve, som Ritzau har set, til ledelsen i den liberale gruppe i parlamentet og til socialdemokraterne.

Her gav ministeren en forsmag på den politik, hun som formand vil føre på blandt andet klimaområdet, i håbet om vinde stemmer.

Socialdemokraterne havde håbet på, at det blev hollandske Frans Timmermans, der løb med topposten.

- Det har skabt enorm skuffelse, siger Schaldemose.

Ursula von der Leyen har dog Schaldemoses stemme. Hun vurderer, at flere i gruppen er mere positivt stemt efter sidste uges møder og brevet.

For den liberale gruppe er et afgørende element, hvilken rolle danske Margrethe Vestager får i den fremtidige kommission.

Det fortæller Morten Løkkegaard (V), der er medlem af parlamentets liberale gruppe.

Von der Leyen skriver i brevet, at hun vil have to "ledende næstformænd". Det bliver dog kun én af dem, der skal træde i hendes sted, når hun er borte. Den rolle ventes at tilfalde Timmermanns.

- Det afgørende er, at det er et triumvirat, og at det ikke anfægtes, siger Løkkegaard.

- Hvis det holder, er den danske V-delegation klar til at stemme for hende, tilføjer han.

Von der Leyen meddelte mandag, at hun træder af som minister, lige meget hvordan afstemningen går.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce