Annonce
Billund

Håb for oprydning i Grindsted splitter borgmester og borgergruppen

Susanne Mathiesen, stifter af borgergruppen i Grindsted imod forureningen, her i samtale med Lars Løkke Rasmussen. Foto: Andreas Bjerre

Grindsted: Både Billund Kommunes borgmester Ib Kristensen (V) og Susanne Mathiesen (stifter af borgergruppen mod forureningen) var glad for statsministerens besøg torsdag i Grindsted.

De hæftede sig begge ved, at statsministeren gjorde meget ud af at forsikre, at han lytter til bekymringerne om, at der risikerer at forsvinde vigtig viden om forureningen, når opgaven overgår fra regionerne til staten.

Om der i fremtiden er håb for en fuldstændig oprydning, havde de to parter dog forskellige fortolkninger af efter besøget.

- Jeg tror, det bliver nemmere og bedre for os, og Lars Løkke gav udtryk for, at Grindsted-forureningen fremover kan blive en del af finanslovforhandlingerne, sagde Ib Kristensen.

Imens var Susanne Mathiesen knap så positiv:

- Jeg synes, det var en tynd kop te, hvad statsministeren sagde omkring de økonomiske midler. Hvis man ikke kan opnå en effektivisering på 500 millioner kroner, får vi så noget andet? Det er beregninger, så det er som at lege med matadorpenge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce