Annonce
Udland

Håb svinder hos redningsfolk efter skælv i Tyrkiet

Umit Bektas/Reuters

Mindst 35 mennesker mistede livet, og over 1400 blev kvæstet ved skælv i det østlige Tyrkiet.

I det østlige Tyrkiet svinder håbet om at finde flere overlevende efter et kraftigt skælv. Mindst 35 mennesker mistede livet, og over 1400 blev kvæstet. Det skriver AFP.

I en kamp mod tiden er næsten 4000 redningsfolk ved at gennemsøge murbrokker fra sammenstyrtede bygninger i den østlige by Elazig ved hjælp af gravemaskiner og skovle.

Tre omkomne blev fundet i den centrale del af byen 38 timer efter skælvet, der skete fredag aften. Skælvet havde en styrke på 6,8.

Det oplyser vicepræsident Fuat Oktay.

Myndighederne antager, at mange fortsat kan ligge fanget under sammenstyrede bygninger.

Der er kuldegrader i området om natten, og gravearbejdet er vanskeligt i bygninger, der er mere eller mindre ødelagt.

– Det var meget skræmmende. Inventar faldt ned over os, og vi løb ud, siger den 47-årige Melahat Can, som bor i Elazig.

– De kommende dage kommer vi til at tilbringe på en bondegård uden for byen, siger hun.

Myndighederne har sat omkring 5000 telte op, mens 15.000 er indkvarteret i idrætshaller og på sportsanlæg, siger indenrigsminister Suleyman Soylu.

Præsident Recep Tayyip Erdogan lovede søndag en hurtig genopbygning af ødelagte og sammenstyrtede boliger.

I alt er 72 bygninger styrtet sammen, mens næsten tusind andre er beskadiget. Tyrkisk tv har vist direkte billeder af folk, der bliver reddet ud af ruinerne.

Skælvet skete i ti kilometers dybde. Det ramte distriktet Sivrice i provinsen Elazig klokken 20.55 lokal tid. Lørdag blev området ramt af et efterskælv, der er målt til 5,1. Det kraftige skælv kunne mærkes i Syrien, Libanon, Israel, Georgien og Armenien.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce