Annonce
Haderslev

Håbet fik lys i Damparken

I takt med at mørket sænkede sig, tændtes et par tusinde lys i Damparken. Foto: Søren Gylling

Traditionen tro stoppede Stafet for Livet en times tid lørdag aften, for at give plads til lysceremoni og eftertænksomhed. Årest lystale var lagt i hænderne på erhvervskvinden Gitte Langkilde.

HADERSLEV: I takt med, at mørket sænkede sig over Damparken i Haderslev, tændtes lysene i de 1660 små lysposer, som stod langs løbe/gå-ruterne. Men forinden havde hundredvis af deltagere - traditionen tro - skrevet personlige hilsner på poserne, som derpå blev fyldt med lidt sand og et lys, inden de blev kørt ud på ruten og tændt op. Hilsner til dem der kæmper mod kræft, og dem der kæmpede.

Poserne lyste stærkt, da domkirkens ur slog 22 slag, og for en kort stund stoppede stafetten for at give plads til lysceremonien og eftertanke.

Årets lystale var lagt i hænderne på Gitte Langkilde, der kender kampen mod kræft, både som fighter, pårørende og efterladt.

"Du har kræft". Gitte Langkilde indledte sin tale med de tre små ord, der som sætning var med til at vælte hende verden 11 år tidligere. Men ikke blot hendes verden, også hendes datters. Datteren, der på det tidspunkt var 12 år, blev på en måde overset, fordi det var Gitte, der med diagnosen blev midtpunkt. Det var Gittes smerter, hendes dårlige dage, hendes medicin og behandlinger og hendes træthed, der satte dagsordenen.

Annonce

Stafetten

Symbolet i den 24 timers stafet er, at kræften sover aldrig. Der er lyse timer og der er mørke timer, og derfor går man gennem et døgn sammen.Lysceremonien er stunden, hvor løbet sættes i så, og man tænker på dem, der stadig kæmper, og mindes dem, der desværre tabte kampen.

lystaleren vælges altid med omhu. I år var det erhvervskvinden Gitte Langkilde fra Vejen, der er coach og karrierementor og selv har haft kræften helt tæt inde på livet, både som kræftramt, som pårørende og som efterladt.

Der blev passet godt på de 1660 lysposer, men de blev kørt ud på plads. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Give håb

Gitte Langkildes mission med sin tale var at give håb til dem der pt. kæmper, enten som sygdomsramt eller som pårørende, og med sin egen historie at vise, at der er en vej ud, selv om vejen langt fra er ens for alle. Men der er en vej, især hvis man beder om hjælp til at finde den.

"Du har kræft", gentog Gitte Langkilde med klar røst, og rettede sin tale direkte til de deltagere, der sad i sårbarhed af frygt for at dø eller af frygt for at miste.

Hun fortalte hudløst ærligt om, at hendes eget sygdomsforløb havde æret en rejse, der har bragt hende over bjerge toppe og ned i bølgedale.

Efter 11 måneders sygemelding vendte hun tilbage, i første omgang uden at sætte farten ned, måske tvært i mod, men det blev hun tvunget til, da stress sendte hende i gulvet med et brag.

Først blev alting sort, men stressen tvang hende til at søge nye veje. Livet i overhalingsbanen gik ikke længere.

I dag er hun selvstændig coach, og hjælper andre, både personer og virksomheder, med at finde veje frem. Hendes sygdomsforløb har også lært hende, at der er ikke noget der hedder forkerte reaktioner eller forkerte følelser. Vi reagerer alle forskelligt, men der er forskel på, hvor gode vi er til at bede om hjælp.

Den ærlige lystale blev fulgt af Lars Lilholts sang "for at tænde lys", hvorpå der blev sat lys i udmsykningen ved den store scene, som dannede ordet "HÅB".

Der lå tunge følelser i de mange lysposer med hilsner, derfor blev de flyttet med den største forsigtighed. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
I teltene indfandt der sig en særlig stemning. Foto: Søren Gylling
De 1660 hilsner sagde mere end ord kunne beskrive. Foto: Søren Gylling
Lysceremonien, en hjertelig og respektfuld stund. Foto: Søren Gylling
I takt med at mørket sænkede sig, tændtes et par tusinde lys i Damparken. Foto: Søren Gylling
I takt med at mørket sænkede sig, tændtes et par tusinde lys i Damparken. Foto: Søren Gylling
I takt med at mørket sænkede sig, tændtes et par tusinde lys i Damparken. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Færre indbrud i Esbjerg og på Fanø

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce