Annonce
Aabenraa

Håbet lever: Nu vil borgmesteren have sin folkefest

Statsminister Mette Frederiksen (S) indviede sidste år Genforeningsparken, men den store folkefest mangler stadig, ligesom dronningen endnu ikke har været forbi som ellers planlagt. Begge dele rettes der forhåbentlig op på i weekenden 12.-13. juni. Arkivfoto: Søren Gylling
Borgmester Thomas Andresen tror, folkefesten i Genforeningsparken nu endelig kan blive til noget efter nye genåbningsplan. Kultur- og fritidschef vil dog gerne lige se de detaljerede retningslinjer, inden han tør love noget.

Aabenraa: Genforeningsparken foran Folkehjem skulle være indviet med et brag af en fest 30. maj sidste år. Den spændte coronaen som bekendt ben for.

Men drømmen om en folkefest lever stadig, datoen hedder nu bare 12. juni i år, og med tirsdagens genåbningsplan er borgmester Thomas Andresen (V) optimist.

- Vi bliver skubbet i den rigtige retning af det her. Det er mere og mere sandsynligt, at det vil kunne gennemføres fuldt ud med alt, hvad dertil hører, siger han og nævner koncert med Folkeklubben og EM-fodbold på storskærm.

Annonce

Den aften spiller Danmark i Parken mod Finland.

De nye regler for udendørs arrangementer, der gælder fra 21. maj, giver mulighed for et stående publikum på op til 2000. Der vil være krav om coronapas, ligesom deltagerne skal deles op i sektioner på 200.

Måske mange benspænd

Det er de overordnede rammer, men der vil følge yderligere detaljer, og dem vil Aabenraa Kommunes kultur- og fritidschef, Mads Stendorf, gerne lige se, inden han tør lov folkefest for fuld skrue.

- Det, alle afventer lige nu, er de detaljerede retningslinjer. Jeg vil tro, de kommer allerede onsdag, og så sætter vi os i forvaltningen ned og ser, på hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Det forelægger vi så politikerne, forklarer kultur- og fritidschefen og tilføjer, at man jo vil kunne planlægge sig ud af rigtig meget, men:

- Skal vi til at sætte i sektioner og kræve coronapas, så kræver det en anden logistik. Der kan godt være så mange benspænd i det, at det bliver problematisk.

Men i næste uge forventer han altså, at der bliver truffet en endelig beslutning om, hvordan folkefesten skal forløbe. Meget længere kan den heller ikke trækkes. Der skal jo meldes ud snart, hvis det eksempelvis bliver med tilmelding.

- Det dur jo ikke, at der står 3000, der ikke kan komme ind, som han siger.

Dronningen kommer også

Mens folkefesten er planlagt til 12. juni, så bliver søndag 13. juni royal. Da kommer dronning Margrethe på en kort visit på Folkehjem som en del af den forsinkede markering af 100-året for Genforeningen.

I forhold til majestætens besøg gør de nye restriktioner dog ingen forskel, siger borgmester Thomas Andresen.

- Der bliver nok kun en vinken fra balkonen, hvor der ikke bliver mulighed for at komme tæt på. Men vi kan jo vise hendes majestæt respekt ved at stå og vinke med flag langs Kystvejen, når hun kører fra Aabenraa videre mod Sønderborg, siger han.


Jeg regner med, at vi i næste uge kan sende videre til politikerne i økonomiudvalget, om det kan blive the full monty eller en reduceret udgave.

Mads Stendorf, kultur- og fritidschef


Annonce
Aabenraa For abonnenter

Nye ejere inviterer indenfor: Vi troede ellers, vi var for private

Danmark

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Blæst og regn stopper ikke en pælesidder: Tre kæmper om 20.000 kroner og det får arrangør til at overveje reglerne

Kolding For abonnenter

Ungt par sælger lejligheden på Frederiksberg og flytter ind i gammelt elektricitetsværk i Sydjylland: - Vi går og niver os i armen

Sydjylland For abonnenter

Blodigt drab i Sønderborg: Offeret rev hår ud af drabsmandens hoved

Varde For abonnenter

Mette er nybagt mor – men det er lige før, kæmpehunden Baby betyder mere

Sydjylland For abonnenter

Ansatte og pårørende råbte op om patientsvigt: Nu retter styrelse mindre kritik af behandlingen på kaosramt psykiatriafdeling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Svært at finde nye dagplejere: Nogle forældre må køre lidt længere

EfB

Målscorer: Hyballa solgte projektet til mig

Danmark

200 buler i bilen og stenslag i håndboldstørrelse: Se video af familie fanget i haglstorm på autobahn

Varde

Jeg får hug: De unge udskammes og dømmes over en kam

Vejen For abonnenter

Den knaldrøde socialdemokrat: Jeg er til politik i øjenhøjde

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Energien var større end kvaliteten

Annonce