Annonce
forside

Håndbold: Ansagers kvinder starter året ud med en storsejr

Sif Ansager er tilbage. Billedet er fra en kamp mod Team Helle. Arkivfoto: Christer Holte

Ansager: Lørdag vandt Sif-Ansagers 2. divisions damer årets første kamp på overlegen vis, da de besejrede ligaens bundprop, Team Haderslev KFUM, med 16-28 på udebane i det sønderjyske.

Sif-Ansager kom hurtigt foran med fire mål og holdt effektivt Haderslevs kvinder fra at score. I første halvleg blev der kun lukket 6 mål ind.

- Pigerne leverede en koncentreret indsats, hvor vi især var stærke i forsvaret, og målmand Marie Held stod utroligt godt, siger træner Jens Ole Mathiesen.

Jens Ole Mathiesen er glad for, at pigerne fortsat spiller i 2. division, og at de, på trods af den seneste uges begivenheder, stadig er i stand til at spille upåvirket.

- Vi vil gerne fokusere på håndbolden og lægge de uoverensstemmelser, der har været, bag os. Vi vil viske tavlen ren, starte på en frisk og spille noget håndbold. Det er det, byens borgere har vist, at de vil have, siger Jens Ole Mathiesen.

Ansager spiller sin næste kamp søndag den 14. januar i Skovlund/Ansager-Hallen, hvor holdet møder Nyborg.

Håndbold 2. division, damer, pulje 2: Team Haderslev KFUM - Sif/Ansager 16-28 (6-11)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Til slut fik AaB alligevel det straffespark, der skulle til for at slå SønderjyskE

Sønderjyske Fodbold

Kampen minut for minut: SønderjyskE taber til Aab - spillet om top seks er atter åbent

Annonce