Annonce
Læserbrev

Håndbold. Hvor meget skal man finde sig i?

Annonce

Konflikter hærger igen i SIF/Ansager håndbold, og igen må håndboldudvalget stå model til lidt af hvert. Mange bliver ramt og hængt ud, men der må simpelthen være grænser for, hvad man skal finde sig i. Som tidligere divisionsspiller i SIF/AIF og håndboldspiller i Ansager gennem mange år gør det ondt at se klubben blive splittet igen.

Jeg valgte i 2018 at støtte op omkring håndboldudvalgets beslutning om ikke at forlænge kontrakten med træneren og lavede et læserbrev. Kort efter blev jeg ringet op med trusler, familiemedlemmer blev hængt ud, og grimme ord blev sagt. Jeg er målløs over måden at håndtere tingene på, men jeg erfarer efterfølgende, at jeg ikke er den eneste, der har modtaget denne behandling, og det har fået flere spillere til at forlade klubben. Møllen kører igen, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at frivillige i foreningen, og os som bakker dem op, skal udsættes for dette psykiske terror.

Jeg kan godt forstå, at udmeldingen om at nedlægge eliteudvalget er kommet som et chok for nuværende 2. divisionsspillere. De har formentlig ikke nogen idé om, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg ved, hvordan det føles, for jeg har selv stået der.

Jeg er stolt over 2. divisionsspillerne og det, de har opnået, men jeg glæder mig over, at udvalget har truffet den beslutning at nedlægge eliteudvalget, så SIF/AIF forhåbentlig kan blive en klub med sammenhold igen.

På trods af uenigheder og forskellige holdninger burde man i det mindste kunne tale pænt til hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Genåbning: Vejen Gymnasium må vente lidt endnu på at få eleverne tilbage

Annonce