Annonce
Aabenraa

Håndbold på juleferie: Sæsonen er godkendt

SønderjyskEs Rikke Hoffbeck Petersen var flyvende ved håndbolddamernes sidste hjemmekamp mod Rødovre. De lyseblå vandt med 29:23. Foto: Timo Battefeld
Det er et spørgsmål om de muliges kunst, erkender SønderjyskEs admin. direktør Klaus Rasmussen, når det gælder håndbolddamerne i 1. division. En direkte oprykning er nok urealistisk, siger både Klaus Rasmussen og cheftræner Olivera Kecman. Alligevel mener de, at sæsonen er godkendt.

Aabenraa: Det kan da godt være, at man ved starten af sæsonen sætter sig det mål at blive nr. 1 i rækken.

Men succes er altså ikke noget, man bare kan bestille eller for den sags skyld få garanti på.

Det siger cheftræner for SønderjyskEs håndbolddamer i 1. division Olivera Kecman, som forud for den sidste kamp før julepausen mod Rødovre gjorde status over sæsonen.

- Den har været hård - med mange op- og nedture samt en del omvæltninger, siger cheftræneren og nævner som eksempel spillerskader, udskiftning i trænerstaben og profiler, der ikke lige slog til, da der var behov for det.

- Alt det påvirker holdet som helhed, selv om vi må sige, at vi også har været præget af mange gode ting. Der er styr på økonomien. Og vi har oplevet spillere, der er trådt i karaktér og blomstret op i takt med at de har taget - og fået fået mere ansvar på holdet, lyder det fra Olivera Kecman.

Annonce

Sæsonen godkendt

Alt taget i betragtning er sæsonen dog godkendt, mener hun.

- Så absolut. Ikke at jeg så også er tilfreds, for en direkte oprykning må siges at være relativ urealistisk nu. Men efter omstændighederne - med alt det, vi har været igennem og knoklet for - så kan vi bestemt være vores indsats bekendt. Nu kan vi bruge de næste ugers pause til at få samling på det hele, inden vi starter ud i det nye år mod Bjerringbro FH på hjemmebane.

Også SønderjyskEs administrerende direktør Klaus Rasmussen er af den opfattelse, at håndbolddamerne har leveret varen ud fra det, der har været muligt.

- Det, der er så ekstremt vigtig for vores håndboldpiger, er at vi tager det i den rækkefølge, holdet skal udvikles i. Det er et spørgsmål om talent, økonomi og ligadrømme. Og når jeg siger talent, så er det et mix af meget unge spillere, vi har handlet ind fra nær og fjern, som skal udvikles til at blive liga-spillere. Og når det er den type spillere, så er det også i respekt for den økonomi, vi har til rådighed: den ikke er kæmpestor eller sammenlignelig med nogle af dem, vi ligger og kæmper med i toppen af 1. division. I den anden ende ligger så ligadrømmene.

Det er den fase, SønderjyskE er i lige nu, forklarer sportschefen.

Fundamentet skal være der

Placeringen i rækken har han det fint med.

- Der er vores forventning, at vi er med i top tre. Selvfølgelig – i en optimal sæson ville vi ligge nr. 1 med en direkte oprykning til ligaen. I en "normal mellemsæson" så vil vi som minimum forvente, at vi ligger i top tre og spiller med om oprykningspladserne. Man kan sige, at vi ikke hardcore har meldt ud, at det gælder oprykning eller intet. Vi vil gerne i ligaen, men vi skal også have fundamentet til at komme i ligaen.

Hér taler Klaus Rasmussen om opbakning og økonomi, som nødvendigvis må være til rådighed.

- Den er der ikke nu. Om den så kommer, hvis vi rykker op med de muligheder og det materiale, vi har til rådighed, jamen så er det klubbens opgave, bestyrelse og organisationen at skabe rammerne for en kort periode frem mod ligaen, så vi kan hænge på i ligaen. Det er at finde den million - eller halvanden – så det er realistisk at overleve i ligaen. Lige nu er mantraet at sætte tæring efter næring - det er økonomien, der skal hænge sammen, siger Klaus Rasmussen.

Tingene skal altså gå op i en højere enhed for at SønderjyskE som håndbold-projekt skal lykkes.

Som eksempel nævner sportschefen talent-udviklingen på lokalt plan.

De er der, påpeger han, bl. a. i kraft af håndboldsamarbejdet mellem Rødekro og Aabenraa.

- Det er svært at holde på de unge talenter. Rigtig mange klubber i håndbold-højborge som Viborg fisker efter de største talenter med færdige pakke-tilbud om akademier og ligabillet. Sammen med Elite Aabenraa arbejder vi hårdt på at gøre noget ved det, så vi kan udvikle dem og holde dem i området. Det er jo det, vi i fællesskab skal lykkes med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce