Annonce
Tønder

Håndboldpiger klar til VM

På Sportsefterskolen SINE ser man frem til at skulle spille om VM-titlen til VM i skolehåndbold til sommer. Privatfoto.
Når der i uge 27 afholdes VM i skolehåndbold i Serbien, er det et hold fra sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, som skal repræsentere Danmark. Vejen til VM gik dog noget lettere end holdet havde regnet med.

Løgumkloster: Til sommer kan en gruppe håndboldpiger fra 10. klasse på Sportsefterskolen SINE, se frem til at repræsentere Danmark ved dette års VM i skolehåndbold, som løber af stablen i Serbiens hovedstad Beograd i uge 27.

En stor mulighed for de unge håndboldsspillere fra efterskolen i Løgumkloster, som til VM skal op imod elever fra hele verden som går i hvad der svarer til danske, 9.- og 10.-klasser samt 1.g.

Træner for håndboldpigerne fra Sportsefterskolen SINE, Jean Callesen, ser frem til at kunne sende pigerne mod Serbien til sommer. Deltagelsen gavner nemlig bredt.

- For pigerne bliver det selvfølgelig en fed oplevelse. Og for skolen er det jo fint, at kunne sende ud, at man deltager til VM. Det giver jo en masse gode historier i vores netværk. Og så giver det jo også nogle oplevelser og nogle erfaringer. For os trænere giver det en mulighed for at se, hvordan de spiller i andre lande. Der er masser af gode ting, det kan give os, lyder det fra Jean Callesen.

Annonce

Nem kvalifikation

Den danske kvalifikation til dette års VM i skolehåndbold gik dog noget lettere end Jean Callesen havde regnet med. Da VM-turneringen ligger i uge 27, og derfor falder i skolernes sommerferie, har landets andre skoler nemlig valgt ikke at stille med hold.

Det gjorde det muligt for pigerne fra sportsefterskolen SINE at skøjte direkte til VM uden at spille en eneste kamp.

- Vi skulle have spillet nogle kval-kampe, og var også klar til det, men de andre hold har faktisk meldt afbud i sidste øjeblik, fordi VM ligger i uge 27. Vi tager imod pladsen med kyshånd, men vi havde da også været klar til at spille de kampe. Vi har et rigtig fint hold, og har nogle af de bedste piger i landet, fortæller Jean Callesen.

Håndboldpigerne fra sportsefterskolen SINE spiller i 1.division A og er pt blandt de 10 bedste U17-hold i Jylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce