Annonce
Trekantområdet

Hånden på hjertet: Det skal bygges væk…

Annonce

Det er efterhånden velkendt, at Covid-19 har sat godt gang i den kommunale forbrugsfest. Ikke bare i Fredericia, men i hele landet. Dog er Fredericias politikere tilsyneladende helt enige om, at vi skal ligge helt forrest i forbrug af anlægsmidler pr. borger. Er det godt – politisk håndværk eller panik?

Jeg læste med stor interesse ’Hånden på hjertet’ i sidste uge fra min klummekollega, Belinda Bech Andersen. Belinda beskriver meget fint og både med dels tilfredshed, men også med undren over, hvordan man er kommet frem til de anlægsarbejder, som sættes i gang nu – fremskyndet i coronaes tegn.


Hvad skal vi fx med en tribune mere i Monjasa Park, når tilskuergennemsnittet ligger på under tusinde gæster? Hvad skal vi med seks-otte nye padle-baner rundt om i kommunen, når vi ikke engang har kunnet holde gang i den ene på Gasværksgrunden? Hvor er grundlaget for de beslutninger, som vi alle kommer til at skylde for?

Fra ugens klumme


Man kalder det en frem skynding af anlægsprojekter. Man kunne også kalde det at lukke et efterslæb på renovering. Måske man har taget en stak af de mange ønskede projekter gennem det seneste årti op af skuffen, blandet og sorteret dem lidt og set på, hvor man ”skyldte” mest.

Der er faldet rigtigt mange millioner ned over byens idrætsanlæg. Og der er også mange steder det har trængt. Fx er det udmærket at få energirenoveret i Fredericia Idrætscenter.

Der er også klubhuse med ønsker om renovering eller udvidelse, rundt omkring som har stået i kø og blevet afvist i døren gennem næsten årtier. Men der bliver også sat gang i anlæg, som ikke har sammenhæng med virkeligheden og fremtidigt behov.

Hvad skal vi fx med en tribune mere i Monjasa Park, når tilskuergennemsnittet ligger på under tusinde gæster? Hvad skal vi med seks-otte nye padle-baner rundt om i kommunen, når vi ikke engang har kunnet holde gang i den ene på Gasværksgrunden? Hvor er grundlaget for de beslutninger, som vi alle kommer til at skylde for?

Der er simpelthen ikke et grundlag baseret på gennemarbejdet data og fakta.

Jf. Det Centrale Foreningsregister er idrætsforeningerne i Fredericia gået fra 34.443 medlemskaber i 2012 til 23.830 i 2019. Altså et gigantisk fald på cirka en tredjedel over mindre end et årti.

Det er slet ikke nyt for mig. Det har jeg råbt om i årevis som formand for det daværende SIF (Samvirkende Idrætsklubber Fredericia). At selvorganiseret motion og idræt vinder enormt frem, og især udendørs er fuldstændigt veldokumenteret af bl.a. Idrættens Analyseinstitut. At over halvdelen af voksne vælger naturen som deres foretrukne arena til motion og bevægelse.

Men hvor er de investeringer i gode outdoorfaciliteter i vores udeområder og i naturen? Ja, det gøres altså ikke med to badestole på Østerstrand til handicappede eller et par kilometer nyt mountainbike-spor i Madsbyparken.

Og hvor bliver den undersøgelse om idrætten i Fredericia af, som Fredericia Idrætsråd havde besluttet at igangsætte i samarbejde med Syddansk Universitet? For første gang en større undersøgelse på tværs og ud over foreningslivet alene (som SIF lavede flere af), som ville fortælle om temperaturen på det Fredericianske idrætsliv, og hvilke behov og potentialer der gemmer sig. En undersøgelse som kultur- og idrætsudvalget havde nikket til, dog inden man valgte at om rokere på medlemmerne. Og hvad skete der? – Intet!

Den undersøgelse kunne netop have været med til at vise, hvor der skulle bygges anlæg og til hvem. Fx et godt anlæg til gadeidætten som erstatning for den nedrevne Orange Haller. Jeg har i øvrigt tidligere (2016) lavet et større stykke arbejde for netop kommunen for at undersøge behov og muligheder for en afløsning af De Orange Haller.

Men det er jo ikke sikkert, at det havde stemt overens med renoveringsefterslæbet, eller hvem man skyldte hvor.

Hånden på hjertet – så burde jeg måske bare være glad og tilfreds, med at der endelig er nogle af der mange energiske, dygtige og vigtige frivillige idrætsledere, der får opfyldt deres klubdrømme om nye faciliteter. For det har de ganske sikkert fortjent. Men jeg er simpelthen ikke enig i prioriteringerne, for der er en masse borgere her, som bliver ladt i stikken – uden faciliteter og med regningen.

Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" skrives på skift af følgende:

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Joachim Grundtvig, skoleleder

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce