Annonce
Trekantområdet

Hånden på hjertet: Kan og skal de unges styrker altid måles på et stykke papir?

- Men med muligheden for selv at forme sin aktivitet og have indflydelse er den DNA, som Ungdommens Hus er bygget på, medvirkende til, at de unge involverer og frigør sig og ikke mindst engagerer sig ud fra egne interesser, lyder det blandt andet fra klummeskribenten. Collage: Belinda Bech Andersen

Mange kender det godt og kan måske selv huske det…. Hvad skal du så lave, når du er færdig med folkeskolen? For mit vedkommende var svaret, at jeg ville tre år på handelsgymnasiet. Hvad vil du så bruge det til? Og hvad skal du så bagefter?

I dag er det i grunden ikke så meget anderledes. Eller er det faktisk meget værre? Hersker der i virkeligheden en næsten institutionel forventning til vores næste generation af borgere? Forventninger og krav formuleres og systematiseres allerede i børnehaven, ja faktisk allerede i vuggestuen.

I skolen fortsætter det, og nu skal man tilmed have sine kompetencer evalueret i elev- og udviklingsplaner.

Annonce

Født ind i en verden fyldt med høje krav, men også ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund, hvor du kan blive alt, bare du vil det nok. Derfor er det også nemt at bebrejde sig selv, når man oplever ikke at slå til. For hvis man har alle muligheder er det jo ens egen skyld, hvis man ikke får succes.

Som ung skal man ikke bare kunne fortælle, hvordan man har det. Man skal også kunne redegøre for, hvem man er, hvad man vil og hvor man er på vej hen.

At følge den gængse vej gennem skolerne er en selvfølge og ikke nok med det… Man skal reflektere over individuelle potentialer og helst også gøre en indsats for at skille sig ud.

Født ind i en verden fyldt med høje krav, men også ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund, hvor du kan blive alt, bare du vil det nok. Derfor er det også nemt at bebrejde sig selv, når man oplever ikke at slå til. For hvis man har alle muligheder er det jo ens egen skyld, hvis man ikke får succes.

Derfor er det berigende hver dag at være omgivet af mange skønne unge mennesker og endda unge, glade, livssprudlende men også tænksomme og reflekterende individer og grupper, som har mod på kunst og kultur og i det hele taget det at være ung og gribe de muligheder som de ikke bliver ”målt og vejet” på.

Nogle gange forbindes kunst og kultur med noget elitært og ekskluderende, men for mig kan kunst og kultur også bringe mennesker sammen og skabe nye fællesskaber på tværs af sociale og etniske skel. I det fællesskab, som kunsten og kulturen muliggør, er det lige meget, hvor du kommer fra.

Det handler om at samarbejde, opleve sammen og ikke mindst inddrage hinanden. Der ligger en stor demokratisk værdi i at opleve kunst og kultur. Jeg synes, vi på Ungdommens Hus giver unge rigtig gode betingelser for at skabe og opleve kunst og kultur i bredformat og med højt til loftet.

I husets kreative atelier boltrer unge sig dagligt med at kreere fantastiske malerier, tøjkunst, perleplader kun begrænset af egen fantasi. Det elektroniske studie pumper energi ud af rummet, hvor unge hip-hop elskende bruger computeren til at udøve og komponere musik.

På øvegangen for bands vælter musik i alle genrer ud gennem dørsprækkerne, og udenfor er skaterområdet fyldt med børn og unge på skateboards og løbehjul. Bare for at nævne nogle af de mange aktiviteter på Ungdommens Hus.

For andre er det mere interessant at være med til at skabe og arrangere et event, hvad enten det er et tøj-, plade- eller instrument-marked, hvor koordinering og samarbejde spiller en stor rolle. Eller det handler om at arrangere en koncert eller en anden event med alt, hvad det indebærer fra budget til salg i baren. Men med muligheden for selv at forme sin aktivitet og have indflydelse er den DNA, som Ungdommens Hus er bygget på, medvirkende til, at de unge involverer og frigør sig og ikke mindst engagerer sig ud fra egne interesser.

Fællesskab og aktivitet dyrkes med, af og for de unge på demokratisk vis, og oplevelsen som såvel bruger og deltager medgiver de unge nogle kompetencer, som ikke kan måles eller er værdisat hverken i en kompetence- eller i en udviklingsplan.

Jeg er dog ikke et sekund tvivl om, at disse ”umålbare” elementer, som unge mennesker tager med sig ud i verden fra deres tid på Ungdommens Hus, giver og har haft gavnlig effekt og skaber en værdi, som de unge bærer med sig ud i verden og bidrager til gavn og glæde på den lange bane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce