Annonce
Aabenraa

Håndtryk: Partifæller holder øje med Aabenraas borgmester

Borgmester Thomas Andresen (V) er imod grundlovsceremonien, og han har derfor overladt den til viceborgmester Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa, fik at høre fra partifælle på Christiansborg, fordi en kvindelig ansat deltog i håndtryksceremoni for nye statsborgere. Borgmesteren havde ellers holdt sig helt ude af planlægningen.

- Er du en af dem?

Sådan lød spørgsmålet på en SMS til Aabenraas Venstre-borgmester, Thomas Andresen, fra en partifælle på Christiansborg.

Vedkommende henviste til en sag fra Hedensted Kommune, hvor byrådet havde besluttet, at de nye statsborgere selv måtte bestemme, om de ville trykke hånd med en mand eller en kvinde under den grundlovsceremoni, som alle kommuner skal gennemføre.

Thomas Andresen har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om den ceremoni med tilhørende lovbefalet håndtryk, som alle nye statsborgere skal deltage i, før deres statsborgerskab er gyldigt.

- Det er simpelt hen uanstændigt at forlange, at vi skal anmelde nogen, fordi de ikke vil give hånd. Det vil jeg ikke være med til, siger han.

Thomas Andresen havde af samme grund overladt grundlovsceremonien tirsdag eftermiddag til viceborgmester Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti, der var glad for at træde til.

Han tilrettelagde ceremonien sammen med forvaltningen. Foruden Ejler Schütt deltog tre andre mandlige politikere samt giftefoged Lisbet Jørgensen. De 20 nye statsborgere kunne vælge at veksle håndtryk med blot en af dem, eller med dem alle.

Annonce
Det er simpelt hen uanstændigt at forlange, at vi skal anmelde nogen, fordi de ikke vil give hånd.

Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa.

Intet problem

- Jeg har med vilje holdt mig meget neutralt i det her, for jeg ville ikke have, at det kom til at se ud, som om jeg gjorde grin med ceremonien, fastslår Thomas Andresen.

Viceborgmester Ejler Schütt forklarer efter ceremonien, at håndtrykssceancen ikke gav problemer af nogen art.

- De ville alle gerne give hånd til os alle fem. Det gik smidigt og fint det hele. Der var en god stemning, og jeg har indtryk af, at de nye statsborgere var rigtig stolte, fortæller han.

Thomas Andresen ønsker ikke at fortælle, hvilken partifælle, der har sendt ham en SMS om grundlovsceremonien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce