Annonce
Indland

Håndtryksceremoni gør det dyrere at blive dansker

- Man kan ikke sammenblande diskussionen om afbureaukratisering med at få et statsborgerskab, siger Dansk Folkepartis, Christian Langballe. Dansk statsborgerskab er en dyrebar gave, mener han.

Gebyret for at søge om dansk statsborgerskab skal tredobles grundet administration, lyder det i lovforslag.

Det vil give mere administration, at ansøgere om dansk statsborgerskab fremover skal deltage i en ceremoni, hvor de blandt andet skal give hånd til borgmesteren eller en anden repræsentant for kommunen.

Derfor skal udlændinge, der drømmer om at blive danskere, indstille sig på at betale tre gange så meget i gebyr for deres ansøgning i fremtiden.

Det fremgår af det lovforslag om indførelse af den meget omdiskuterede håndtryksceremoni, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt i høring.

Her foreslås det, at gebyret stiger fra i dag 1200 kroner til 3600 kroner.

Og det er ganske rimeligt, mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der er en af ophavsmændene til den politiske aftale bag lovforslaget.

- Når man ser på, at man får den her gave, som det danske statsborgerskab er, så synes jeg faktisk ikke, at det er dyrt. Jeg synes, det er en umådelig stor og dyrebar gave, siger han.

Ud over det borgmesterlige håndtryk er der også en række andre tiltag, der vil øge administrationen, i lovforslaget. Blandt andet skærpede dokumentationskrav i de sager, hvor en ansøger ønsker dispensation.

Det sker, samtidig med at regeringen har bebudet, at den vil sætte alle sejl til for at afskaffe bureaukrati. Men Langballe mener ikke, at der er noget modstridende i det.

- Man kan ikke sammenblande diskussionen om afbureaukratisering med at få et statsborgerskab, siger han.

- Det er fuldt ud rimeligt, at man selv betaler udgifterne, ligesom man selv skal betale for at få et nyt pas og et nyt kørekort.

Det fremgår i øvrigt af lovforslaget, at det er udlændinge- og integrationsministeren, der nærmere skal fastsætte rammerne for ceremonien.

Her tilkendegiver Inger Støjberg, at hun agter at fastsætte krav om, at repræsentanter fra kommunen mødes "ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler håndtryk) for at højtideligholde" øjeblikket.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog åbnet for, at staten kan overtage opgaven med håndtryk, hvis borgmestrene er imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce