Annonce
Sønderborg

Hård byrådsdebat om hård ghetto

Blandt andet Nørager i Sønderborg er klassificeret som hård ghetto og skal reduceres med 60 procent. Arkivfoto: Timo Battefeld
Tonen blev hård og valgkampspræget, da byrådet skulle tage stilling til en dispensationsansøgning om at nedrive færre boligblokke i ghettoområdet Nørager og Søstjernevej med flere.

Sønderborg: Lang tids forarbejde med at forberede en dispensationsansøgning for at få lov til kun at nedrive 40 procent og ikke 60 procent af den hårde ghetto Nørager og Søstjernevej med flere, endte med en hård debat, da der onsdag var byrådsmøde.

Dansk Folkeparti og Venstre var ikke enige i forhandlingsresultatet og havde stillet et ændringsforslag, hvor man ikke har ungdomsboliger i området og i stedet river 11 frem for ti blokke ned. Det skulle Peter Hansen(V) fremlægge, og så blev tonen skarp.

- Kommentarerne fra socialdemokraterne har været præget af bemærkninger om Ellen Trane og en topstyring fra hendes side. Sagen er vel nærmest, at man er rigtig bange, fordi Venstre nu har den bedste borgmesterkandidat, som oven i købet har boet her i 16 år og stor politisk erfaring som folketingspolitiker og minister, sagde Peter Hansen.

Så blev han afbrudt af borgmester Erik Lauritzen(S), der bad ham holde sig til emnet og ikke bruge taletiden til at profilere en spidskandidat.

Tonen var lagt, selv om indholdet blev vendt mod selve sagen, hvor troen på, hvorvidt området kan ændres fra hård ghetto til gode boliger var det bærende.

Annonce

Burde ikke være en ghetto

Området burde aldrig have været på ghettolisten. Der er faktisk lavere kriminalitet end resten af kommunen og jo hverken Voldsmose eller Gellerupparken, sagde Jan Prokopek Jensen(S) blandt andet og kritiserede, at førtidspensionister trækker ned i bedømmelsen som ghetto.

Det mente Venstres Daniels Staugaard var helt på sin plads.

- Jeg tror kommunen har været for gavmild med førtidspensioner. Fra 2012 til 2020 er antallet af førtidspensionister blandt etniske danskere faldet fra syv til fem procent i de hårdt belastede boligområder i Sønderborg, mens det for ikke-vestlige borgere ligger på 22 procent.


Jeg har faktisk boet i Nørager, og det var fantastisk.

Helge Larsen(S)


Stefan Kleinschmidt (SP) talte for et enigt løft af området:

- Det er måske en hård ghetto i et regneark, men ikke opfattelsen hos mange. Vi synes det her er et nødvendigt skridt væk fra ghettolisten og hen mod en bærende bydel, sagde han.

Annonce

En ny proces

DF og V har kaldt forslaget med at lade 18 små lejligheder blive ungdomsboliger for et teknisk trick. I stedet vil man rive en ekstra blok ned, da man ikke mener, at det er et sted, hvor unge studerende vil bo.

Borgmester Erik Lauritzen(S) advarede mod, at man med ændringsforslaget skal genstarte hele processen med forhandlinger med Sønderborg Andelsboligforening (SAB) og høringer med beboere.

- Vi kan ikke bare beslutte det her. Det er ikke vores bygninger og det bliver dyrere for SAB, sagde han.

Ændringsforslaget faldt. 21 (S, SP, Fælleslisten) stemte i mod og ti (DF og V) stemte for, mens indstillingen fra økonomiudvalget blev vedtaget med de omvendte stemmer.

Helge Larsen(S) kunne kort og tørt konstatere:

- Jeg har faktisk boet i Nørager, og det var fantastisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce