Annonce
Esbjerg

Hård nedskæring på kommunale tilbud til udsatte familier truer

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), forventer svære politiske beslutninger, når familieområdets budget skal skæres ned. Arkivfoto.
Lige nu ser kommunen ind i et forbrug på familieområdet på 412 millioner kroner for 2019. Familieområdet skal efter sommerferien præsentere en handleplan med forslag til, hvordan de stigende udgifter på det hårdt pressede område for udsatte familier og anbringelser kan tøjles.

Esbjerg Kommune: Mens sommerferien så småt begynder, og roen sænker sig andre steder, skal der på Esbjerg Kommune arbejdes på højtryk for at tilvejebringe en konkret handleplan, der skal skære et stort, tocifret millionbeløb af familieområdets voldsomme udgifter.

Udgifterne lå sidste år på 390 millioner kroner - 44,4 millioner kroner højere, end budgettet oprindeligt tilsagde - og for indeværende år ser udgifterne ud til at nå nye, svimlende højder, nemlig 412 millioner kroner.

Som JydskeVestkysten tidligere har beskrevet, tvinger merforbruget på området politikerne til handling. Sammen med konsulenterne fra Marselisborg Consulting har forvaltningen derfor udarbejdet en større analyse af området, hvis foreløbige konklusioner forleden blev præsenteret for Børn & Familieudvalget. Og konklusionerne er både opmuntrende og nedslående.

Antallet af anbringelser af socialt udsatte børn er faldende, og det er helt i tråd med det såkaldte paradigmeskifte, der for år tilbage blev indført. Det gik kort fortalt ud på at sætte forebyggende ind og kun anvende anbringelser i yderste konsekvens.

Til gengæld bruger Esbjerg Kommune mange penge på forebyggende tiltag - og også for mange penge - overfor familier, børn og unge. Konsulentfirmaet påpeger således, at gennemsnitsprisen per borger er meget for høj sammenlignet med andre kommuner med tilsvarende omstændigheder, og den er i stigning.

Annonce

Området i tal

  • Forbruget på familieområdet for 2018 lå på knap 390 millioner kroner, hvilket er 44,4 millioner kroner mere, end budgettet for året oprindelig tilsagde. Undervejs blev årets budget justeret med en tillægsbevilling på 20 millioner kroner, og på papiret er budgetoverskridelsen derfor 24,4 millioner kroner.
  • Forvaltningen anslår, at der i 2019 vil blive tale om et forbrug på 412 millioner kroner.
  • Området er i budgettet for 2021 imidlertid sat ned til 333 millioner kroner.
  • 2014 var året, da familieområdet slugte flest penge - 440 millioner kroner var udgifterne oppe på.

Hvorfor og hvordan

- Der er noget at arbejde med, men det ligger ikke lige til højrebenet. I hovedtræk er den politiske strategi med færre anbringelser og flere forebyggende tiltag, der skal bryde den negative, sociale arv, lykkedes meget flot. Andre kommuner ser misundeligt på, at vi har knækket kurven i forhold til anbringelser. Til gengæld ligger vi rent udgiftsmæssigt højere end andre på priserne på den kommunale forebyggelsesindsats, og den del har været i stigning sidste år, og er det stadig i år siger formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).

Udvalgsformanden påpeger, at det videre arbejde med Marselisborg-konsulenternes rapport skal vise, om sammenlignings-kommunerne har ligeså gode resultater som Esbjerg, men bare bruger færre penge på det.

- Altså om vi burde kunne gøre det lidt billigere per borger uden at sætte de gode resultater over styr. Vi er nødt til at være nysgerrige på, hvad årsagen er til, at vores udgifter stiger. Vi har en stor vifte af forebyggende foranstaltninger, og vi må ind og se på nærmere på, hvad vi får for pengene, og hvad virker for børn, unge og familier. Det lyder lidt kynisk at tale om købmandsskab, men det er jo i realiteten det, det er, siger Diana Mose Olsen.

Esbjerg Kommunes vifte over forebyggelsesindsatser tæller blandt andet Hånd om Familien, Familiens Hus, Familieværkstedet og teamet af Hjemme-Hos'er. Det videre arbejde skal desuden afdække, hvorfor gennemsnitspriserne på Esbjerg Kommunes egne tilbud stiger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce