Annonce
Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Siden september har det kostet at klip i kørekortet, hvis du bliver snuppet for at bruge håndholdt udstyr bag rattet. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Politiet har været flittige med "saksen", siden straffen for at bruge håndholdt teleudstyr bag rattet blev skærpet i september sidste år.

Straf: Du ved godt, du ikke må, men det kribler i fingrene, når Iphonen vibrerer og lyser op som tegn på, at der er tikket en besked ind, eller at en ven har delt en sjov video på Facebook.

I perioden fra den 10. september 2019 til den 15. januar 2020 har næsten 7000 bilister betalt en høj pris, fordi de ikke kunne modstå fristelsen til at tjekke mobilen eller bruge andet håndholdt udstyr bag rattet. I september blev straffen skærpet, så man ikke længere slipper med en bøde på 1500 kroner og en afgift på 500 kroner til Offerfonden, men også må betale med et klip i kørekortet.

På landsplan er 6814 bilister således blevet taget på fersk gerning og har fået et klip i kortet for at flytte opmærksomheden fra kørslen til eksempelvis mobil, Ipad, computer eller smartwatch . Det viser tal fra Rigspolitiet. Til sammenligning blev 22.500 personer ifølge tv2.dk sigtet for at bruge håndholdt mobil i trafikken sidste år.

Rigspolitiet oplyser, at politiet i perioden fra september til januar har standset og kontrolleret 7204 køretøjer under kontroller, der er målrettet uopmærksomhed. Det er under disse kontroller, at en del af de 6814 bilister har fået et klip i kørekortet, men ifølge Rigspolitiet er der også blevet givet et stort antal klip i forbindelse med andre kontroller eller på initiativ af enkelte betjente, der har været på almindelig patrulje.

Annonce

Ekstremt farligt

Det kommer ikke bag på Rådet for Sikker Trafik, at tallene ser ud, som de gør.

- Det er ikke overraskende, at man kan tage så mange derude, for vi ved, at der er ekstremt mange bilister, der enten kigger på deres mobil under kørsel engang imellem, eller altid bruger den bag rattet. Det er ekstremt farligt, siger pressekonsulent Jeppe Gudmandsen.

Ifølge en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik indrømmer 34 procent af danskerne, at de nogle gange kommer til at bruge deres mobil håndholdt, mens de kører bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Foredrag om vandretur til Rom

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce