Hård vinter: Første år i Street Food Esbjerg har givet ridser i lakken
Søren Gaj Nielsen er manden bag Street Food Esbjerg, men det lå ikke i kortene, at han skulle ende med at åbne et internationalt madmekka. Han har tidligere startet flere forskellige firmaer, blandt andet Loke Legetøj, men havde før åbningen i maj 2018 ingen erfaring med restaurationsbranchen. Foto: André Thorup
Torsdag den 2. maj er det præcis et år siden, at et internationalt madmekka landede i Esbjerg gågade. Det første år har budt på turbulens og kriserygter, men direktør Søren Gaj Nielsen er ukuelig i sin optimisme, og han går fremtiden i møde iført arbejdshandsker og rank ryg.