Annonce
Danmark

Hårde armlægninger mellem EU og Boris Johnsons afgør Danmarks skæbne efter brexit

De konservative briters selvsikkerhed er til at tage og føle på efter valgsejren, men forude venter hårde forhandlinger om blandt andet handel. Foto: Niklas Hallen/AFP
Gyserforhandlinger mellem EU og Storbritanien under hårdt deadlinepres venter fra februar. Brexit er en katastrofe, mener Dansk Erhverv.

Brexit: Selvom Storbritannien med 99 procents sikkerhed ikke er medlem af EU den 1. februar 2020, så er det ikke hele sandheden. Dels er der en vis bremselængde, for 2020 er en slags overgangsår, hvor Storbritannien stadig følger alle EU's regler, briterne vil stadig betale til EU's budget og alle EU-borgere i Storbritannien vil bevare deres rettigheder til pension, sygesikring. Dels er det i løbet af 2020, premierminister Borris Johnson og hans hårde forhandlere skal lægge arm med EU’s forhandlere om, hvordan forholdet mellem EU og Storbritanien skal være fra 1. januar 2021. Boet efter skilsmissen skal deles, så der er klare spilleregler, handesbetingelser og rettigheder, der skal skrives under af begge parter. Det bliver et nervepirrende forløb for danske virksomheder, for fiskeriet og for landbruget. Ja, for alle danskere.

- Brexit er en katastrofe. Det er svært at se noget positivt ved det, for alt bliver dårligere og dyrere end det var i forvejen, når en meget vigtigt samarbejdspartner melder sig ud af EU, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef for Dansk Erhverv, som repræsenterer en stribe virksomheder og brancheforeninger.

Annonce

Handelsaftale tog syv år

Han peger på det svære i, at der skal landes en færdig handelsaftale mellem EU og Storbritanien på under et år:

- En handelsaftale er enormt kompleks, og det tager normalt meget længere tid. Det tog syv år at forhandle en handelsaftalen, CETA, på plads mellem EU og Canada, siger Lasse Hamilton Heidemann.

Den udfordring kender man også til i fiskerierhvervet, hvor man også holder vejret i forhold til de forhandlinger, der nu skal i gang. Ikke mindst fordi britiske politikere har udtalt sig ret kategorisk om britiske fisk til britiske fiskere. Danske fiskere hiver nemlig mange fisk hjem fra britiske farvande i dag.

- Boris Johnson bliver nok en hård forhandlingspartner. Jeg har talt med en britisk kollega, der ikke kan forestille sig, at briterne ikke vil få noget ud af forhandlingerne på fiskeriet i forhold til alt det, britiske politikere har lovet dem, siger Kenn Skau Fischer, der er direktør i Danmarks Fiskeriforening.

I landbruget kan man også se skrækscenarier forud for forhandlingerne.

- I forhandlinger om en handelsaftale er det som regel to parter, der er langt fra hinanden, som skal mødes. I det her tilfælde er det to parter, som er tæt på hinanden, som skal bevæge sig væk fra hinanden, og det på alt andet lige være lettere, siger Frank Øland, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Storbritanien har mulighed for at få forlænget forhandlingerne, så de nuværende regler også gælder i 2021 og 2022, hvis det er nødvendigt, og hvis Boris Johnson søger om forlænget frist seneste juni 2020.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce