Annonce
Sydjylland

Hårdt arbejde fører til mindre muskelstyrke

En brolægger har et af de mest nedslidende jobs på arbejdsmarkedet. Netop folk med hårdt arbejde bør gå i fitnesscenter, mener forsker. Arkivfoto: Michael Bager
Folk med et hårdt, fysisk arbejde har større behov for at træne og vedligeholde deres krop, siger overlæge Gert Frank Thomsen, der står bag en stor helbredsundersøgelse.

Har man et arbejde med mange tunge løft, er styrketræning nok ikke det første, som man tænker på ved fyraften. Men det kan faktisk være det, som man har brug for, hvis man vil passe på sig selv og sin krop. Det siger overlæge Gert Frank Thomsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til Fagbladet 3F. - Har man har et hårdt, fysisk arbejde, mister man muskelkraft hurtigere, end hvis man har et stillesiddende arbejde. Stik imod, hvad man måske ville forvente, siger Gert Frank Thomsen. - Det er ikke sikkert, at man har overskud til at træne efter otte timers hårdt, fysisk arbejde. Men det er netop folk med et hårdt, fysisk arbejde, der ofte har behov for at gå i fitnesscenter, siger han.

Annonce

13.000 med i undersøgelse

Gert Frank Thomsen står i spidsen for en stor undersøgelse herhjemme af, hvad en højere pensionsalder betyder for vores helbred, og hvordan folk har det i de sidste 15 år på arbejdsmarkedet. Esbjerg-undersøgelsen, som den bliver kaldt, blev sat i gang i efteråret 2017, hvor der blev sendt spørgeskemaer ud til 23.500 esbjergensere født mellem 1952-1966. Heraf har cirka 13.000 personer svaret, og godt 2.350 vil blive indkaldt til interview og helbredsundersøgelser, hvor de får testet deres kondition, muskelstyrke, balance og reaktionsevne. Står det til Gert Frank Thomsen, vil de medvirkende også få scannet deres krop for at se, hvor meget der er muskler, knogler og fedt. - Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på, hvordan arbejdet påvirker folks helbred, og hvor stor en del af folks helbredsproblemer, der skyldes deres arbejde, alder, livsstil - eller en blanding af det hele, siger Gert Frank Thomsen. På Arbejdsmedicinsk Klinik på Sydvestjysk Sygehus har han mødt mange patienter, der har fået at vide, at det er deres livsstil, som er årsag til deres helbredsproblemer. - Der er mange, som bliver skældt ud for at være overvægtige, men man er nødt til at se på tingene i en sammenhæng. Hårdt, fysisk arbejde er lige så belastende som overvægt, siger Gert Frank Thomsen. - Og vi ved, at hårdt, fysisk arbejde medfører en væsentlig forøget risiko for sygdomme, siger han.

Differentieret pensionsalder

I undersøgelsen, der forventes afsluttet i 2020, vil Gert Frank Thomsen og hans kolleger også se på, hvor der skal en særlig forebyggende indsats til, hvis folk skal kunne arbejde, indtil de bliver 70 år eller ældre. - Jeg har ikke mødt nogen, der kan holde til at være brolæggere, fra de er 15 år og indtil, at de fylder 60 år. Der er en stor sandsynlighed for, at de vil være slidt ned inden. Det er oplagt, at der er behov for en differentieret pensionsalder, men det handler også om, at virksomhederne skal være gearet til at tage hensyn til medarbejdere med en nedsat funktionsevne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce