Annonce
Kolding

Hårdt ramt af corona: Retten aflyser over halvdelen af sine sager i næste uge

Retten i Kolding er gået i nødberedskab på grund af den forhøjede smitterisiko. Arkivfoto: Camilla Rytz
De danske domstole er overgået til nødberedskab, efter at myndighederne har forhøjet beredskabsniveauet. Det betyder konkret, at over halvdelen af de sager, der i næste uge skulle gennemføres ved Retten i Kolding, bliver udsat.
Annonce

Kolding: Mellem 50 og 60 procent af de fysiske retsmøder, der i næste uge skulle være gennemført ved Retten i Kolding, vil blive udsat.

Det er konsekvensen af, at De Danske Domstole er overgået til nødberedskab.

Dette sker indtil videre frem til 17. januar og sker på baggrund af de seneste udmeldinger fra myndighederne, som har vurderet, at coronasituationen er så alvorlig, at man er overgået til højeste beredskabsniveau,

- Derfor har vi været nødt til at gøre noget, siger retspræsident ved Retten i Kolding, Henrik Gjørup.

Annonce

Komplekst skøn

Han fortæller, at man har brugt denne uge på at gennemgå de sager, der var programsat til næste uge.

- Vi har foretaget et ret komplekst skøn af de enkelte sager, fortæller retspræsidenten.

Han uddyber, at hastesager så som grundlovsforhør og arrestantsager, hvor arrestanten ellers ville risikere at skulle sidde uforholdsvis lang tid varetægtsfængslet, vil blive gennemført.


Vi skeler samtidig også til forsamlingsloftet, og med det i baghovedet vil der kun være tre stole til tilhører per retssal. Så må dommeren vurdere, hvem der skal have stolene, hvis der bliver kamp om dem.

Henrik Gjørup, retspræsident i Kolding


- Og så er der andre sager, for eksempel familieretssager, hvor forældre har ventet længe på en afgørelse og andre sager, hvor vi også ser på de personlige forhold og omkostninger i sagen.

Det spiller også en rolle, om der til sagen er indkaldt vidner eller tiltalte, som skal rejse langt for at møde, og dermed udsætter sig selv og de andre implicerede parter for smitterisiko i den forbindelse.

- På den måde ser vi også meget lavpraktisk på tingene, siger Henrik Gjørup.

Annonce

Kun få tilhørerpladser

Byretten i Kolding har 11 retssale, hvoraf retssal 10 og 11 er de største. I sidstnævnte vil det fortsat kunne lade sig gøre at gennemføre retssager med op til fire tiltalte med hver deres advokat.

- Vi skeler samtidig også til forsamlingsloftet, og med det i baghovedet vil der kun være tre stole til tilhørere per retssal. Så må dommeren vurdere, hvem der skal have stolene, hvis der bliver kamp om dem, siger retspræsidenten.

De personer, der er indkaldt til at møde i retten i næste uge, vil få direkte besked, hvis den sag, de skal møde i, er udsat.

Vurderingen af hvilke sager, der skal aflyses, bliver indtil videre foretaget fra uge til uge.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce