Annonce
forside

Hæder og fornedrelse i Storegade

Hæder og fornedrelse i Storegade !

Afdøde kaptajn Gustav Schrøder, som var tysksindet sønderjysk født i Haderslev og i sin tid, som tysk kaptajn i 1939, sejlede 909 jøder til Sverige - og dermed bort fra en formentlig sikker anbringelse i tyske koncentrationslejre til en sikker "havn" - fik forleden sin velbegrundede og fortjenstfulde mindeplade sat på sit fødehjems bygning i Storegade i Haderslev. Samtidig er der p.t. en udstilling i Historie Haderslevs museum "von Oberbergs Hus" i Slotsgade, om den hæderkronede kaptajn, hvis historie også har været bragt i både JydskeVestkysten og Kristlig Dagblad: En god hædring i Storegade, Haderslev.

Lidt længere ude af samme gade end omtalte bygning findes der på højre side af gaden en græsplæne - foran det tidligere Haderslev Amts Sygehus fine og velholdte hovedbygning og over hvis indgangsdør står "Chrjstine Frederikke Stiftelsen". Hvem "Christine Frederikke" var, er det ikke undertegnede bekendt, men jeg formoder, at det er hende, der står til højre for hovedbygningen som en sandsynligvis i tidernes morgen smuk statue og på hvis sokkel, kan man læse, at den er skænket af "Ny Carlsberg Fonden". Statuen er mildest talt i fornedrelse, idet den er meget dårligt vedligeholdt og en diametral modsætning til omtalte mindeplade-hædring af kaptajnen Gustav Schrøder. Om vedligeholdelsen påhviler "Ny Carlsberg Fonden" tvivler jeg på, så herved en stærk opfordring til Haderslev Kommune eller den, der har vedligeholdelsespligten over statuen "Christine Frederikke" om at træde i karakter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce