Annonce
Kultur

Hæder til Fredericia Teater: Bestyrelse kåret som Danmarks bedste

- Når Fredericia Teaters bestyrelse har succes i dag, så skyldes det i høj grad det arbejde, som den daværende bestyrelse iværksatte tilbage i 2014, siger Gitte Lillelund Bech.Her er hun fotograferet med teaterchef Søren Møller og tidligere bestyrelsesformand Anders Østergaard, da posten blev overdraget i marts. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Bestyrelsen hos Fredericia Teater blev torsdag kåret som Danmarks bedste kulturbestyrelse ved kåringen Årets Offentlige Bestyrelse i København.

Fredericia: Fredericia Teaters har Danmarks bedste kulturbestyrelse. Det blev den i hvert fald kåret til torsdag aften ved kåringen Årets Offentlige Bestyrelse, hvor Fredericia Teater vandt i kategorien kultur.

Prisen, der blev overrakt til bestyrelsens næstformand, Jørgen Weimar-Rasmussen, uddeles af organisationen Dagens Dagsorden, revisionsvirksomheden EY, advokatpartnerselskabet Horten og analysevirksomheden Pluss Leadership.

Ved prisoverrækkelsen lagde juryen blandt andet vægt på, at Fredericia Teater fik en professionel kompetencebestyrelse på et afgørende tidspunkt, samt at "bestyrelsen har udført et fremragende arbejde bl.a. i udvikling af god governance (selskabsledelse, red.), rapportering i bestyrelsesarbejdet, udvikling af partnerskaber med erhvervslivet, et skarpt fokus på forestillingerne og senest teaterets bevidsthed om bæredygtighed."

Desuden er blev det fremhævet, at at Fredericia Teater er kommet på finansloven som et paragraf 5-teater, der betyder, at det får en national status inden for musicalgenren.

Annonce

Bestyrelsen for Fredericia Teater

Gitte Lillelund Bech (formand)

Fhv. forsvarsminister og nuværende Director og Partner i Advice og formand for Nørrebro Teater.

Jørgen Weimar Rasmussen (næstformand)

Fhv. Statsautoriseret revisor i PwC.

Michael Sønderskov

Partner i Advokatgruppen. Formand for Erhvervsforeningen samt bestyrelsesmedlem i Business Fredericia.

Pernelle Jensen

Byrådsmedlem for Venstre, formand for Uddannelsesudvalget.

Ole Steen Hansen

Medlem af Socialdemokratiet og viceborgmester i Fredericia.

Thomas Agerholm

Uddannelsesleder for Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia.

Christian Have

Stifter- og direktør for Have Kommunikation A/S.

Glad formand roser forgænger

Bestyrelsesformand for Fredericia Teater, Gitte Lillelund Bech, der overtog posten i marts, er glad og stolt over at modtage prisen og roser samtidig tidligere bestyrelsesmedlemmer.

- Når Fredericia Teaters bestyrelse har succes i dag, så skyldes det i høj grad det arbejde, som den daværende bestyrelse iværksatte tilbage i 2014. Med en gennemgribende professionalisering af hele teatrets administrative setup og med stor fokus på bestyrelsesmedlemmernes individuelle kompetencer. Jeg sender derfor også en tak og hilsen til min forgænger på posten, Anders Østergaard, som var dynamo og iværksætter på de nødvendige forandringer omkring bestyrelsesarbejdet, siger Gitte Lillelund Bech i en pressemeddelelse.

Dagens Dagsorden, der stod for prisoverrækkelsen, er et netværk af bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for de omkring 4.000 offentlige bestyrelser, der findes i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce