Annonce
forside

Hædres den som hædres bør - Haderslev Sangakademi

Læserbrev: Det er Haderslev byråd, der skal hædres, fordi det har udvist rettidigt omhu, da det har indgået en samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og Haderslev Sangakademi og derved sikret, at Haderslev Sangakademiet de kommende tre år fortsat kan arbejde med at understøtte og udvikle de dygtigste indenfor sang i Haderslev Kommune. Da Haderslev Sangakademi mistede det årlige sponsorbeløb fra Den Obelske Fond ved udløbet af 2018, var det usikkert, om sangakademiet kunne bevare det høje kvalitative niveau, de gennem årene har fået opbygget. Et niveau som vi borgere i Haderslev Kommune på så mange måder nyder godt af - ved talrige koncerter i bl.a. Domkirken, og hvor de tre hovedkor: Haderslev Domsogns Pigekor, Haderslev Drengekor og Vor Frue Cantori enkeltvis eller ved særlige lejligheder sammen henrykker os. Men hvor der også bestandig ligger et omfattende arbejde med de underliggende kor i form af spire, piger og drenge korskoler. Ligesom Haderslev Sangakademi tilbyder talentudvikling både indenfor og på tværs af kommunegrænser. Haderslev Sangakademi er i sandhed en "sangens højborg" i det syd- og sønderjyske, og det har Haderslev Kommunes byråd nu sikret, at den bestandig vil kunne være fremover.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

112

Dyre stole og lamper stjålet ved indbrud

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce